Udbredt mangel på D-vitamin er involveret i insulinresistens, diabetes og overvægt

Udbredt mangel på D-vitamin er involveret i insulinresistens, diabetes og overvægtSom bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, bidrager til den katastrofale udvikling. I en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitaminets mange funktioner i forbindelse med regulering af blodsukker, mæthed, vægt samt forebyggelse af diabetes 2. Man skal samtidig være opmærksom på, at overvægtige og diabetikere kan have et øget behov for D-vitamin, og at der er brug for magnesium til aktivering vitaminet.

Der er en tæt forbindelse mellem overvægt, fedme og diabetes 2. Inden det når så vidt, optræder der insulinresistens, som ikke mærkes direkte. Men det er en tilstand, hvor cellernes evne til at optage blodsukker gradvist bliver nedsat. Som følge heraf bliver man ikke rigtig mæt, og man higer efter hurtige kulhydrater, der giver voldsomme udsving i blodsukkeret. Samtidig fjernes de overskydende kalorier fra blodbanen, og de deponeres som sundhedsfarlige fedtdepoter. Forstadiet til diabetes 2 hedder metabolisk syndrom, og det er netop karakteriseret ved insulinresistens samt forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for store fedtdepoter, typisk omkring indvoldene. Metabolisk syndrom og diabetes 2 er også karakteriseret ved en mild inflammation, som er yderst sundhedsskadeligt, da det baner vej for oxidativ stress og hjertekarsygdomme. Det er altså ikke kolesterolet i kosten, der er problemet, men derimod et afsporet sukkerstofskifte.
Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin, overvægt og diabetes 2 er velkendt, og i den nye oversigtsartikel har forfatterne set nærmere på, hvordan D-vitamin regulerer insulinfølsomheden, gener og inflammationstilstande hos overvægtige individer.

Når Sundhedsmyndigheder og Kræftens Bekæmpelse advarer mod solen, burde de samtidig oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin, da den udbredte mangel blandt andet bidrager til den øgede forekomst af fedme, insulinresistens, diabetes 2 og kræft.

D-vitaminmangel og fedme

Fedme er en patologisk tilstand, der er kendetegnet ved overdreven kropsvægt og for meget fedtmasse, forårsaget af madafhængighed, genetiske mutationer, stillesiddende livsstil, endokrine lidelser og dårlig ernæringsstatus.
Det er almindelig kendt, at fedme er forbundet med sygelige tilstande som metabolisk syndrom, diabetes, forhøjet blodtryk, lungesygdomme, ikke-alkoholisk fedtleversygdom, nyresygdomme, knogleforandringer, hjertekarsygdomme og kræft. Desuden er fedme ofte forbundet med lave niveauer i blodet af B1-vitamin, folinsyre (B9-vitamin) og D-vitamin.
Gennem de sidste tredive år har adskillige epidemiologiske studier efterhånden vist, at den moderne livsstil og udbredte mangel på D-vitamin, bidrager til den katastrofale udvikling af fedme og alvorlige følgesygdomme som metabolisk syndrom, diabetes 2 og kræft.
Undersøgelser viser desuden, at fedme, metabolisk syndrom og diabetes i sig selv øger risikoen for at mangle D-vitamin. Det skyldes for det første, at mange overvægtige er fysisk inaktive og ikke kommer så meget ud i solen. For det andet spiser de fleste usundt, og for det tredje har de svært ved at omdanne D-vitaminformen fra sol og tilskud til den aktive form på grund af nedsatte funktioner i lever og nyrer.
De fleste celler har receptorer for D-vitamin i form af VDR (vitamin D-receptor). Det antages, at VDR og D-vitaminet regulerer omkring 10 procent af vores gener, der blandt andet har betydning for glukosetolerance, insulinsensitivitet, immunrespons, celledeling, fedtvæv og knogler.
Et forsøg, som blev udført for 30 år siden, har afsløret, at D-vitamin i form af 25-hydroxyvitamin D3 kan hæmme udvikling af fedtvæv, og at akkumuleringen af triglycerider blev reduceret med 50 % gennem forskellige mekanismer.
VDR er også involveret i kroppens varmeproduktion, også kaldet termogenese, som udføres af mitokondrierne i de brune fedtceller. VDR regulerer mere konkret nogle transportproteiner, UCP1 og UCP2, som sørger for at lukke glukose ind i cellen via cellemembranen.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, deponeres det primært i leveren og i fedtvæv. Men selvom overvægtige og fede indeholder langt mere fedtvæv, tyder det på, at vitaminet og dets metabolitter ikke er særlig tilgængelige, hvad angår de mange funktioner i kroppen. Derfor kan overvægtige og fede have et øget behov.

Vi danner et forstadie til D-vitamin ud fra solens UVB-stråler og et kolesterol i huden. D-vitaminet oplagres i leveren i form af 25-hydroxyvitamin D3, og det er denne form, der måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges, omdannes det i nyrerne til en aktiv form, der kaldes 1,25(OH)2D. Mørk hud, nedsatte lever- og nyrefunktioner samt overvægt og diabetes øger behovet for D-vitamin

D-vitaminmangel, insulinresistens og diabetes

Insulinresistens er den hyppigste årsag til diabetes 2. Tilstanden kommer snigende over flere år, og den skyldes ofte en kombination af for mange kulhydrater – især de raffinerede - og mangel på D-vitamin.
Når vi har indtaget kulhydrater, nedbrydes de til blodsukker, og bugspytkirtlen producerer hormonet insulin, som lukker blodsukker ind i cellerne. Men ved insulinresistens er insulinet i en dårlig kvalitet, således at insulinniveauet i blodet forbliver højt, og cellerne ikke får nok energi i form af blodsukker.
I denne forbindelse har D-vitaminet følgende funktioner:

  1. Bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller har receptorer for D-vitamin (VDR), og det antages, at D-vitamin er nødvendigt for, at forstadiet pro-insulin omdannes til insulin.
  2. VDR og D-vitamin spiller en rolle i bugspytkirtlens insulinproduktion og insulinsekretion
  3. VDR og D-vitamin fremmer insulinsensitiviteten og blodsukkeroptagelsen i lever, muskler, hjerne og andre væv.
  4. D-vitamin regulerer transportproteinet GLUT-4 i muskelceller, som har betydning for cellernes optagelse af blodsukker.
  5. Man har fundet VDR i hjernens hypothalamus, som er et overordnet center. Det er i forvejen kendt, at hypothalamus er med til at styre appetitten og stofskiftet.
  6. D-vitamin regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og proinflammatoriske cytokiner. Det betyder med andre ord, at D-vitamin regulerer den lave grad af inflammation, som optræder ved fedme, insulinresistens og diabetes 2. Den kroniske inflammation, som ikke mærkes direkte, leverer kaskader af frie radikaler, som blandt andet kan forårsage oxidativ stress og angribe kolesterolet, så det harskner og baner vej for åreforkalkning.

Vi har brug for D-vitamin, så vi kan danne insulin i en god kvalitet.

Tilskud med D-vitamin ved mangeltilstande og insulinresistens

Som det fremgår, har adskillige studier gennem de sidste 30 år dokumenteret en omvendt sammenhæng mellem blodets niveau af D-vitamin og udvikling af fedme, insulinresistens, metabolisk syndrom og diabetes 2 hos både børn og voksne.
Mange studier har desuden vist, at tilskud med D-vitamin kan forbedre insulinfølsomheden og glukosetolerancen. Ikke desto mindre har der været forskellige resultater, hvad angår effekten af tilskud til overvægtige og diabetikere. Det skyldes, at man har undersøgt forskellige populationer og givet forskellige doser af D-vitamin med eller uden calcium. Der har også været anvendt forskellige kvaliteter af tilskud med D-vitamin, som optages bedst, når det er bundet til olie i kapselform.
Man skal desuden være opmærksom på, at insulinresistens, fedme og diabetes 2 i sig selv øger behovet, og spørgsmålet er så, hvad der optimalt for den enkelte.
Hvad angår effekten af D-vitamin på insulinfølsomheden og diabetes spiller andre næringsstoffer også en stor rolle.

  • Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin.
  • Indendørs livsførelse, overforbrug af solcreme, overvægt, diabetes, samt mørk hud, aldringsprocesser, tildækning og det mørke vinterhalvår bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet.

Tilskud med D-vitamin og optimale niveauer

På vore breddegrader står solen for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne vitaminet. Ifølge flere forskere kræver det derfor, at man i vinterhalvåret daglig tager stærke tilskud med 50-80 mikrogram for at opnå de optimale niveauer i blodet. Ved mangel på sommersol kan det være nødvendigt med tilskud hele året. De nye anbefalinger ligger langt over RI, som kun er på 5 mikrogram til voksne under 70 år med hvid hud. Derfor er det heller ikke nok med en almindelig vitaminpille.
Man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxyvitamin D3. De officielle grænseværdier er 50 ng/ml. Men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

Magnesium er nødvendigt for aktiveringen af D-vitamin

Magnesiummangel kan medføre en dårlig udnyttelse af D-vitamin. Det skyldes, at vi behøver magnesiumholdige enzymer, så den form vi danner i huden eller får gennem tilskud, kan omdannes til de aktive former i leveren og nyrerne.
En undersøgelse, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition og tidligere omtalt på denne hjemmeside, viser desuden, at magnesium er med til at regulere og optimere blodets indhold af D-vitamin.

Vidste du at spormineralet chrom også er nødvendigt for insulinfølsomheden?

Referencer

Emanuela A. Greco et al. Role of Hypovitaminosis D in the Pathogenesis of Obesity-Induces Insulin Resistance. Nutrients 2019

Scott LaFee. Vitamin D Deficiency Linked to Greater Risk of Diabetes. UC San Diego Health. April 2018

Plasma 25-hydroxyvitamin concentration and risk of type 2 diabetes and pre-diabetes. 12-year cohort study. PLoS One 2018

Iowa State University: New promise for diabetics with vitamin D-deficiency. ScienceDaily. 2016

http://slankeviden.dk/nyheder/diabetes/51-mangel-pa-d-vitamin-i-hjernen-oger-fedmerisiko.html

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017

Qi Dai et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism; results from a randomized trial. The American Journal of Clinical Nutrition 2018

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker. Ny Videnskab 2013

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin

 

 

 

 


Pin It