Skip to main content

Bakteriedræbende protein på huden kræver A-vitamin

Bakteriedræbende protein på huden kræver A-vitaminMangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?

Ren A-vitamin, der også kaldet for retinol, er et fedtopløseligt vitamin. Det findes primært i animalske, fedtholdige kilder som lever, fede fisk, smør, fed ost og æggeblomme. Vegetabilske kilder som gulerødder og spinat indeholder ikke ren A-vitamin men et vandopløseligt forstadie, der hedder betacaroten. Ren A-vitamin lagres forholdsvis længe i lever og fedtvæv. Derfor behøver vi ikke A-vitamin hver dag. A-vitamin og zink arbejder sammen, og mangel på det ene vitamin svækker det andet. A-vitaminmangel er meget udbredt på verdensplan. I Danmark optræder svær A-vitaminmangel især i forbindelse med ensidige fedtfattige kostvaner, alkoholisme og kroniske sygdomme som sukkersyge.

A-vitaminafhængigt protein virker som antibiotika

Forskerne fra UT Southwestern Medical Center i Texas fandt, at et protein i et molekyle fra RELM-familien, nærmere betegnet RELMα, virker som et antibiotikum, der hurtigt dræber bakterier. Forskerne fandt også, at dette molekyle kræver A-vitamin, hvad enten det drejer sig om mus eller mennesker.
Ifølge forskerne er RELMα det første eksempel på et antibiotisk protein, der kræver A-vitamin for at kunne fungere. Fundet giver derfor et vigtigt fingerpeg om, hvordan huden forsvarer sig mod infektioner, og hvordan dette forsvar reguleres af kosten.
Vi skal samtidig tænke på, at huden er vores største organ, og at hudens naturlige mikroflora er enorm. De mange mikroorganismer holder hinanden i skak i en hårfin balance, men nogle af dem kan godt forvolde infektioner og irritation, hvis de bliver for dominerende. Som bekendt er huden også det første kontaktsted med mikroorganismer fra miljøet, så derfor er det på flere måder vigtigt med et effektivt og permanent immunforsvar. Hvis hudens immunforsvar nedbrydes, kan der let komme hudinfektioner med bakterier som streptokokker og stafylokokker.

Lokal behandling med A-vitamin til hudsygdomme

Dermatologer bruger syntetisk A-vitamin, kaldet retinoid, til behandling af akne, psoriasis og andre hudsygdomme. Men det har længe været et mysterium, hvordan A-vitaminet virker. Nu beviser forskernes eksperimenter på mus og mennesker, hvorfor derivater af A-vitamin er effektive i behandlingen af hudsygdomme.
Ud over at identificere de unikke bakteriedræbende egenskaber fra det A-vitaminafhængige protein, afslørede forskerteamet, at mus, som blev fodret med en A-vitaminfattig diæt, ikke producerede dette protein. Som følge heraf blev de mere modtagelige over for hudinfektioner sammenlignet med mus, som fik nok A-vitamin i diæten.

Stort terapeutisk potentiale

Forskerne forstår nu bedre, hvordan bakterier og hudens naturlige mikroflora har betydning for udvikling af hudsygdomme som akne og psoriasis. Og de arbejder især med at afklare de molekyler, som har betydning for et sundt immunforsvar og en sund mikroflora.
For at studere hvordan hudens mikroflora påvirker immuniteten, brugte forskerne en koloni af kimfri mus – altså mus som siden fødslen er opvokset i et sterilt miljø uden eksponering af bakterier. Forskerne identificerede derefter de gener, som tændes, når sådanne mus udsættes for bakterier.
Forskerne fandt, at når huden møder bakterier, reagerer hudcellerne ved at lave molekyler, der hjælper huden med at forsvare sig mod infektioner.
Undersøgelsen viste tydeligt, hvordan kosten, og herunder A-vitamin, har betydning for hudens evne til at forsvare sig mod bakterieinfektioner.
Forskerne ser et stort terapeutisk potentiale i deres opdagelser, men der kræves mere forskning på området, hvad angår inflammatoriske hudsygdomme som akne og psoriasis.
Studiet er publiceret i Cell Host & Microbe 2019.

Officielle anbefalinger og øvre grænse for A-vitamin

De officielle anbefalinger af A-vitamin i form af retinol er på 800 mikrogram/RE for voksne. Den maksimale dosis for indtag af A-vitamin er 3.000 mikrogram/RE, og for kvinder efter overgangsalderen er den 1.500 mikrogram/RE af hensyn til knoglerne.
Tilskud bør altid tages sammen med et måltid, hvor fedtstoffer hjælper på optagelsen.
Overdosering forekommer sjældent og først, når depotet i leveren er fyldt op, og der stadig tilføres A-vitamin (retinol) i store mængder.
Direkte forgiftninger optræder, hvis indtagelsen er 100 gange mere end RI.
Hos gravide kan indtag over 3.000 mikrogram/RE pr dag øge risikoen for fosterskader. Derfor bør gravide ikke overskride doser på 1.000 mikrogram/RE daglig.

Huden skal især næres indefra

A-vitamin og zink

Som nævnt arbejder A-vitamin og zink sammen, og mangel på det ene vitamin svækker det andet. Meget tyder på, at zinkmangel er mere udbredt, og det kan tilsyneladende hæmme effekten af A-vitamin. Da det er kendt, at zinkmangel optræder ved mange hudsygdomme, kan man også overveje at få mere zink gennem kost eller tilskud.
Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til akne, eksem og andre hudsygdomme. Det fremgår af et andet studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

Husk også rigelig væske, som er afgørende for tilførsel af næringsstoffer

 

Retinol
Ren A-vitamin fra dyreriget
Betacaroten
Forstadie fra planteriget
Findes i animalske kilder som levertran, lever, leverpostej, nyrer, smør, ost,
æggeblomme og fede fisk
Findes i grønne/røde/gule vegetabilske kilder som gulerødder, hyben, persille,
grønkål, spinat, tomater, peberfrugt og meloner.

Fedtopløseligt.
Deponeres i lever og fedtvæv til senere brug.
Kræver zink til frigørelse fra leveren.
Opbevares relativt længe i kroppen.

Vandopløseligt.
Omdannes til retinol i tarmslimhinden efter behov.

Deponeres ikke.
Særlig kraftig antioxidant.

Stærkeste A-vitamin.
Effekten er 12 gange stærkere end betacaroten.
Kan overdoseres.
Svageste A-vitamin
Behovet er tilsvarende større.
Kan ikke overdoseres

Referencer:

Tamia A. Harris et al. Resistin-like Molecule α Provides Vitamin-A-Dependent Antimicrobial Protection in the Skin. Cell Host & Microbes. 2019

Youichi Ogawa et al. Zinc and Skin Disorders. Nutrients 2018

Daniel Brugger and Wilhelm M. Windisch: Short-Term Subclinical Zink Deficiency in Weaned

https://netdoktor.dk/vitaminer/vitamina.htm

  • Oprettet den .