Usunde kostvaner er skyld i de fleste dødsfald

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i de fleste dødsfaldUsunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

Det nye koststudie, Global Burden of Disease, omhandlede 195 lande, og det foregik fra 1990-2017. Studiet afslørede, at hvert femte dødsfald hang sammen med en usund kost og ledsagende følgesygdomme, som kræft, diabetes 2 og hjertekarsygdomme.
I forbindelse med internationale kostanbefalinger har der især været fokus på, at vi skal undgå for meget sukker, salt, kolesterol og transfedtsyrer. Men forskerne peger nu på, at vi skal have endnu mere fokus på at indtage de sunde næringsrige fødeemner som fisk, fuldkorn, grønsager, frugt og nødder.
Men da de usunde fødeemner og sukkersøde læskedrikke er tilgængelige alle vegne, og det kan være svært at gennemskue varedeklarationer, påpeger forskerne nødvendigheden af et internationalt samarbejde, som også inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Ellers får vi ikke stoppet de usunde kostvaner og det stigende madmisbrug, som koster så meget sygdom og så mange menneskeliv, at der er tale om en verdensomspændende epidemi helt ude af kontrol.

Usund kost og madmisbrug koster flere menneskeliv end alkoholmisbrug, tobak og bilulykker

Globale variationer

I studiet så forskerne nærmere på de 15 almindeligste fødeemner i de 195 lande. Mere konkret kombinerede og analyserede forskerne data fra flere epidemiologiske studier for at belyse forholdet mellem kost og sygdom. Forskerne så således nærmere på kostvaner med et lavt indtag af fuldkorn, fisk, grønsager, frugter, bælgplanter, frø, kerner, fibre og mejeriprodukter og kostvaner med et højt indtag af rødt kød, forarbejdet kød, sodavand, søde læskedrikke, transfedtsyrer og salt.
Ved studiets afslutning i 2017 fandt forskerne, at ingen af de pågældende regioner spiste optimalt, og at hvert femte dødsfald, svarende til 11 millioner mennesker, skyldtes usunde kostvaner. Forskerne peger på, at for meget salt, for lidt fuldkorn og for lidt frugt og grønsager var skyld i halvdelen af de kostrelaterede dødsfald.
Ifølge det nye studie var der en tidobbelt forskel mellem det land, som havde flest kostrelaterede dødsfald og det land, som havde færrest kostrelaterede dødsfald. Lande som Israel, Frankrig, Spanien, Japan og Andorra havde færrest kostrelaterede dødsfald, mens lande som Uzbekistan, Afghanistan, Papua New Guinea, Kina og Indien havde flest kostrelaterede dødsfald. Storbritannien lå på en 23. plads. Sverige lå på en 25. plads, og USA lå på en 43. plads efter Rwanda og Nigeria.

Statistisk usikkerhed

Ifølge forskerne var der mange forskellige data, som øgede den statistiske usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at befolkningerne som bekendt spiser forskelligt på kloden afhængig af klima, flora og fauna. For eksempel spiser en stor del af verdens befolkning slet ikke mejeriprodukter på grund af laktoseintolerance, og de klarer sig fint uden. Således kan japanere på den traditionelle kost med meget fisk og mange grønsager forvente en lang levetid. Islændinge hører også til de folkeslag, der kan forvente en lang levetid, selvom indtaget af frugt og grønsager i den traditionelle kost er minimal. Til gengæld spiser islændinge også en del fisk.
I studiet kommer forskerne desuden ind på indtaget af salt, som er en særlig risikofaktor i Kina, Japan og Thailand. Andre studier peger dog på, at salt første bliver skadeligt, hvis vi får over fem gram om dagen og samtidig får for lidt kalium, som er med til at regulere elektrolytbalancen.
Jordbundsforhold betyder også meget. For eksempel er jorden i Europa ret fattig på selen, og amerikansk korn indeholder meget mere selen end dansk korn. Selen er et sporstof med mange livsvigtige funktioner, og danske landmænd har i årtier givet deres husdyr tilskud for at forebygge en række alvorlige mangelsygdomme.
Solen, som er den største kilde til D-vitamin, har også betydning for helbredet. Men vi kan kun danne vitaminet, når solen står højt på himlen, så folk på den nordlige halvkugle eller som af andre årsager ikke får nok sol, kommer let i underskud.

Officielle kostråd virker ikke efter hensigten

De mange kostrelaterede sygdomme som kræft, diabetes 2 og kredsløbssygdomme indikerer, at de eksisterende kostråd og kampagner ikke virker efter hensigten. Forskerne efterlyser derfor nye metoder til at forbedre befolkningernes ernæring på verdensplan.
I januar 2019 offentliggjorde tidsskriftet The Lancet en rapport, som omhandler det første videnskabelige mål for en sund kost og en bæredygtig fødevareproduktion. Denne rapport brugte 2.016 data fra det omtalte studie, Global Burden of Disease, for at vurdere, hvor langt verdens befolkninger er fra at spise optimalt.
Forfatterne bag koststudiet er dog klar over, at det har sine begrænsninger, da faktorer som overvægt, rygning, stress, medicin og miljøgifte også kan føre til et dårligt helbred.
Der er desuden store udfordringer i at ændre folks usunde kostvaner, da følelser, indgroede vaner og økonomi spiller afgørende roller. Derfor bør politikere, landbruget, fødevaresektoren og sundhedssektoren som allerede nævnt inddrages, så det bliver nemmere og billigere at spise sundt, og så vi ikke fristes af for mange reklamer med usunde tomme kalorier. Ifølge forskerne er det et internationalt problem, som bør løses internationalt. Men det er ikke så enkelt, når forskere stadig er uenige om, hvad sund kost egentlig er.

Mange kulhydrater og mangel på omega-3 øger risikoen for hjertekarsygdomme

Et hold tjekkiske forskere har i et tidligere og mere omfattende studie undersøgt, hvilke kostfaktorer på verdensplan, som bidrager mest til den største dødsårsag, hjertekarsygdomme. Forskerne indhentede data omkring kostvaner fra 158 lande i perioden 1993-2011. Dataene inkluderede forbruget af hele tres forskellige fødevarer som kornprodukter, kød, fisk, æg, mejeriprodukter, diverse grønsager og frugter, diverse planteolier, læskedrikke, sukker, alkohol, te og kaffe. Forskerne udregnede samtidig det samlede indtag af kalorier fra kulhydrater, proteiner samt fedtstoffer fra animalske og vegetabilske kilder.
Det viste sig, at den faktor i kosten, som gav den største risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, var et højt indtag af kulhydrater, primært i form af sukker og kornprodukter som hvede.
I modsætning hertil fandt forskerne, at det totale indtag af animalsk fedt, animalsk protein og vegetabilsk protein hang sammen med en reduceret risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Det vil med andre ord sige, at jo mere protein og animalsk fedt, som kosten indeholder, jo lavere er risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og at dø af blodpropper som følge af åreforkalkning. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget protein vi bør indtage.
Forskerne fandt også, at for meget omega-6 fra planteolier kombineret med for lidt omega-3 fra fed fisk øgede risikoen for højt blodtryk og andre hjertekarsygdomme.
Det tjekkiske studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, og i introduktionen kommer forskerne nærmere ind på, hvordan kolesteroladvarslerne har bredt sig, og hvordan de er baseret på uholdbare data.
Det tjekkiske studie er tidligere omtalt på denne hjemmeside i artiklen:

> Mange kulhydrater og mangel på omega-3 øger risikoen for hjertekarsygdomme og det udskældte kolesterol gør godt <

Opråb til sundhedsmyndighederne

Ifølge de tjekkiske forskere burde advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig være introduceret, og vi trænger til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger og årsagen til kredsløbssygdomme.

Referencer

The Lancet. Globally, on in five deaths are associated with poor diet. ScienceDaily, April 3, 2019

Andrew Mente et al. Urinary sodium excretion, blood pressure, cardiovascular disease, and mortality: a community-level prospective epidemiological cohort study. The Lancet, 2018

Grasgruber P, Cacek J Hrazdira E et al. Global correlates of cardiovascular risk: a comparison of 158 countries. Nutrients 2018 Mar 26

Gerad D. Jones. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. PNAS 2017

D-vitamin behov og mangel I Danmark 2009. Biokemisk forening.

https://www.globalis.dk/Statistik/Levealder

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler