Rust dig mod influenza med effektive tilskud

- og relevant hygiejne

Rust dig mod influenza med effektive tilskud Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

Siden tidernes morgen har immunforsvaret været vores vigtigste værn mod infektioner og forgiftninger. Immunforsvaret består af forskellige hvide blodlegemer, antistoffer og andre proteiner, som alt i alt er designet til at bekæmpe millioner af forskellige mikroorganismer. Mange sygdomme efterlader livslang immunitet. Men de virus, der giver influenza, har en evne til at mutere, og det er derfor, at vi med jævne mellemrum konfronteres med nye influenzastammer. De ubehagelige symptomer skyldes ikke virus som sådan, men at immunforsvaret danner nogle pro-inflammatoriske stoffer, der hedder cytokiner.

Typiske symptomer på influenza

  • Træthed og svaghedsfornemmelse i hele kroppen
  • Øm hals, løbende næse og tør hoste
  • Dårlig søvn
  • Ondt i hovedet
  • Kuldegysninger
  • Feber mellem 38-40 grader
  • Ømme muskler og led
  • Nedsat appetit
  • Hvis man er syg i mere end tre dage

Mangel på D-vitamin er den primære årsag

Alle kroppens celler har brug for D-vitamin. Det gælder også immunforsvarets forskellige hvide blodlegemer. Ifølge den danske professor Carsten Geisler er D-vitaminet helt afgørende for, at de hvide blodlegemer, som hedder T-celler, kan aktiveres i kampen mod indtrængende virus.
D-vitaminet sørger desuden for, at immunforsvaret ikke overreagerer med uhensigtsmæssige inflammatoriske processer.
Maden bidrager kun med beskedne mængder D-vitamin, og sommersolen er den vigtigste kilde. Men mange undgår sommersolen på grund af advarsler om hudkræft, og derfor danner de alt for lidt D-vitamin. I løbet af vinterhalvåret kommer endnu flere i underskud, efterhånden som leverens depoter udtømmes.
En anden førende forsker i D-vitamin, den amerikanske dr. John Cannell, har som flere andre forskere påpeget, at mangel på D-vitamin er en hovedårsag til influenza.
Større tilskud er derfor en god ide, hvis man gerne vil undgå influenza. Det fremgår også af 25 randomiserede, kontrollerede undersøgelser, som involverede omkring 11.000 personer fra over ti lande. De mange undersøgelser afslørede, at folk som har stor mangel på D-vitamin, kan reducere risikoen for luftvejsinfektioner som influenza med hele 50 %, hvis de tager tilskud med D-vitamin.

I Danmark har 45 procent af befolkningen lave niveauer af D-vitamin og mere end 10 % lider af deciderede mangler.

RI og tilskud med D-vitamin

Vi har under alle omstændigheder brug for at få nok D-vitamin hele året og gennem hele livet. De officielle anbefalinger, RI, er kun på 5 mikrogram til voksne og på 10 mikrogram til ældre, gravide, småbørn og personer med mørk hud. Men meget tyder på, at RI ikke er nok til at optimere immunforsvaret, og behovet kan også være individuelt. Således har overvægtige og personer med diabetes også et øget behov.
Det er under alle omstændigheder sikkert, og nok en god ide, at tage stærke tilskud med 30-80 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret og måske frem til højsommeren, hvor det igen er muligt at producere meget mere D-vitamin fra solen.

Husk, at vi kun kan D-vitamin fra solen i sommerhalvåret og mest i højsommeren, når solen står højest på himlen.

Dosis af D-vitamin og magnesium er afgørende for effekten på immunforsvaret

Nogle studier har dog vist, at tilskud med D-vitamin ikke har haft nogen effekt. Det kan skyldes flere årsager, ud over at der ikke har foreligget en mangel.
Hvis den dosis, som man tager, er for lille, eller hvis man tager tilskud i for kort tid, har immunforsvaret slet ikke fået de optimale betingelser til oprustningen.
Det viser sig desuden, at aktiveringen af D-vitaminet er en kompliceret proces, som kræver magnesium. Men magnesiummangel er også udbredt på grund af dårlig fødevarekvalitet, ensidig kost, stress, misbrug af stimulanser samt p-piller og vanddrivende medicin. Insulinresistens og type 2-diabetes kan også dræne kroppen for magnesium.
Det er ofte mange af ovenstående faktorer, der forstærker hinanden. Det betyder samtidig, at behovet for magnesium kan være større end de officielle anbefalinger, som er 375 mg.
Det viser sig desuden, at for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud også kan hæmme aktiveringen af D-vitaminet.

For lidt magnesium og for meget calcium kan hæmme aktiveringen af D-vitaminet.

C-vitamin til immunforsvarets stormtropper

C-vitamin er særlig afgørende for det medfødte immunforsvars stormtropper, som nedkæmper de fleste virus, uden at vi mærker noget som helst.
De første tegn på en influenzainfektion er ofte lidt ømhed i halsen. Her kan infektionen ofte bremses med en lynhurtig indsats (inden for få timer) og større tilskud med syreneutral C-vitamin. For dette booster de hvide blodlegemers eksplosive angreb samt dannelsen af interferon, som forhindrer, at virus angriber vores celler.
I denne forbindelse kan de fleste dyr selv danne C-vitamin, og de mangedobler derfor produktionen under stress og infektioner.
Referenceindtag, RI, er sat til 80 mg for voksne. Men meget tyder på, at det ikke giver den optimale beskyttelse mod infektioner, og at behovet er større, når en infektion er i anmarch.
Det er selvfølgelig godt at få en masse C-vitamin fra friske grønsager, krydderurter, frugter og bær.
I valget af tilskud er det som regel bedst med syreneutrale produkter, der skåner maven. Tilskud med 500-750 mg C-vitamin indeholder omtrent lige så meget C-vitamin som 6-8 appelsiner eller 50-75 æbler afhængig af størrelsen.

Vidste du, at grønsager og frugt mister en del C-vitamin om vinteren og i frysedisken?

Selen styrker immunforsvaret og forhindrer, at virus muterer

Selen indgår i en række selenoproteiner, som både styrker immunforsvaret og forhindrer, at influenzavirus muterer.
RI er sat til 55 mikrogram. Men mange danskere får mindre, fordi jorden er ret fattig på mineralet. I denne forbindelse har landmænd i årtier givet deres husdyr tilskud, og vi mennesker er jo en del af samme fødekæde.
I blodet er selenoprotein P en god markør for kroppens selenstatus, og hvis dette selenoprotein skal mættes, skal man indtage omkring 100 mikrogram selen om dagen. Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

  • Husk også relevant hygiejne, så du undgår smitte
  • Hvis du har fået influenza, bør du blive hjemme, så du ikke spreder smitte

Referencer

Henrik R. Stort influenza-udbrud: Bliv hjemme. Dagens DK 05.02.2019

Beata M. Gruber-Bzura. Vitamin D and Influenza - Prevention or Therapy? Int J Mol Sci 2018

Adrian R Martineau et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: systemic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017

LivOn Labs. Vitamin C Production in Goats vs Humans 2013

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

https://illvid.dk/mennesket/sundhed/d-vitamin-er-noeglen-til-kroppens-forsvar

https://frida.fooddata.dk/food/lists/components/47?#component47

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin