Disse fire næringsstoffer er nødvendige, hvis du vil undgå forkølelse, influenza og tilstødende infektioner

Disse fire næringsstoffer er nødvendige, hvis du vil undgå forkølelse, influenza og tilstødende infektionerI løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Almindelig forkølelse og influenza er årsag til de fleste lægebesøg i vinterhalvåret. Infektionerne skyldes forskellige virus, som giver forskellige symptomer.

Forkølelse skyldes oftest rhinovirus, hvor der er mange typer. Det er som regel en harmløs og kortvarig infektion med løbende eller tilstoppet næse, nysen, løbende øjne og let trykken over bihulerne.
Influenza skyldes influenzavirus A, B eller C, hvor der findes flere undertyper. Typiske symptomer er som forkølelse kombineret med høj feber, kulderystelser, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste og voldsomt ubehag. Influenza kan især være farligt for ældre og svækkede, hvis der tilstøder en lungebetændelse.

Der er flere årsager, som øger risikoen for at få en forkølelse eller influenza, og de fremgår af følgende.

Årstiden

De fleste infektioner med forkølelse og influenza optræder som bekendt i vinterhalvåret. For det første kan vi ikke danne D-vitamin fra solen, da den står for lavt på himlen. For det andet kan kold luft nedsætte immunforsvarets første forsvarslinje i næsen. For det tredje kan rhinovirus, der giver forkølelse, formere sig hurtigere ved lave temperaturer i næsen. For det fjerde kan den tørre luft udtørre slimhinderne i luftvejene og forværre problemet.

Alder

Immunforsvaret hos børn under seks år er endnu ikke fuldt udviklet. Det betyder med andre ord, at de endnu ikke har udviklet en naturlig immunitet over for så mange virus og bakterier. Aldringsprocesser kan også nedsætte modstandskraften, fordi det for eksempel er vanskeligere at danne D-vitamin i huden, danne coenzymet Q10 eller optage næringsstoffer som zink.

Nedsat modstandskraft

Mangel på søvn, ensidig kost, forgiftninger, stress, for meget træning, elitesport, kroniske sygdomme og flere typer medicin kan svække immunforsvaret.

Smitte

Forkølelse og influenza smitter oftest gennem hånd-til-hånd-kontakt med sekundær overførsel til slimhinder i mund, næse eller øjne. Vi kan også blive smittet gennem inficerede emner som dørhåndtag eller ved dråbesmitte fra nys. Der er større risiko for smitte, hvis man er sammen med mange andre mennesker såsom børnehaver, skoler, arbejdspladser eller i busser, tog og fly, hvor aircondition forværrer risikoen yderligere. Det er derfor en god ide at lufte ud, vaske hænder, holde inficerede fingre fra mund, næse og øjne, og gøre andre praktiske tiltag for at minimere smitte.

Fra smitte til infektion og komplikationer

Immunforsvaret består af en række proteiner og hvide blodlegemer. Det medfødte immunforsvar fungerer som stormtropper, og det erhvervede immunforsvar udvikles efter fødslen. Sidst i artiklen er der en større oversigt.
Det medfødte immunforsvar arbejder som stormtropper, og det består af forskellige hvide blodlegemer og proteiner, der klarer de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
Hvis det medfødte immunforsvar ikke magter opgaven, sender det besked til det erhvervede immunforsvar, som en form for specialtropper. Her er det især T-cellerne, som slagter virusinficerede celler, og B-cellerne sørger for, at vi danner antistoffer. Processen tager ofte en uges tid, og de ubehagelige symptomer skyldes cytokiner, som er forskellige signalstoffer.
Hvis vi før har haft en tilsvarende virusinfektion, har vi allerede dannet antistoffer og opbygget en form for immunitet. Hvis det er en ny virus, er der endnu ingen immunitet.
Immunforsvarets evne til at tackle smitte og infektioner afhænger i høj grad af en række næringsstoffer, som har stor betydning for stormtropperne, immunforsvarets kommunikation samt dannelse af specialtropper og antistoffer. Således kan mangel på blot et enkelt næringsstof få alvorlige følger.
Komplikationer som bronkitis, mellemørebetændelse og lungebetændelse opstår typisk, fordi immunforsvaret er alt for svækket. Derved får bakterier fra den naturlige mikroflora i svælget mulighed for at brede sig til mellemøret eller lungerne, hvor de ikke hører hjemme. Det er såkaldte autoinfektioner, fordi man smitter sig selv.

Når vi kan rammes af gentagne forkølelser og influenza, skyldes det, at disse virus kan mutere og føre immunforsvaret bag lyset. Vacciner mod sæsoninfluenza er kun målrettet en enkelt virustype, og effekten er begrænset. Et stærkt immunforsvar er målrettet alle typer virus og bakterier.

D-vitamin til den langsigtede forebyggelse

D-vitaminet aktiverer både det medfødte og det erhvervede immunforsvar. I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, makrofager, som er afhængige af D-vitamin, når de skal angribe smittekim. D-vitamin booster desuden nogle antibiotiske peptider i lungerne.
Forskerne fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har analyseret isolerede T-celler fra menneskeblod i laboratorier. Her opdagede de, at T-cellerne kræver D-vitamin for at komme i gang og iværksætte en målrettet hær. Men hvis T-cellerne ikke har optaget nok D-vitamin fra blodet, kan de hverken samarbejde, angribe eller udvikle immunitet.
De danske forskeres opdagelse, som er i tråd med en række tidligere opdagelser, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Mangel på D-vitamin er således en af de største årsager til vinterens virusinfektioner. Det skyldes, at vi kun kan danne D-vitamin fra sommersolen, når den står højt på himlen, og at depoterne i leveren er mere eller mindre begrænsede.
Indendørs livsførelse, aldringsprocesser, mørk hud, factorcremer, overvægt, diabetes 2, nyresygdomme, for meget calcium og kolesterolsænkende medicin øger desuden risikoen for D-vitaminmangel hele året. Vi har samtidig brug for magnesium, så vi kan aktivere D-vitaminet.

OBS

Du mærker næppe, når lageret af D-vitamin er i bund, men det gør immunforsvaret. Og immunstyrkende urter som rød solhat kan aldrig erstatte mangel på D-vitamin.

Hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i vinterhalvåret?

RI for voksne og børn er henholdsvis 5 mikrogram og 10 mikrogram.
Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud til børn fra 0-2 år, gravide, børn og voksne med mørk hud, personer der ikke kommer udendørs, eller som er tildækket, samt plejehjemsbeboere og personer over 70 år. Nyere forskning afslører, at overvægtige og diabetikere også har et øget behov.
Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne til voksne svinger fra 30- 100 mikrogram daglig. Det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag, men i vinterhalvåret er der brug for tilskud, da en almindelig sund kost kun bidrager med begrænsede mængder.

Måling af D-vitamin i blodet

Man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. De officielle grænseværdier er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 60-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

C-vitamin til stormtropperne og interferoner

Alle de hvide blodlegemer indeholder en del C-vitamin. Makrofagerne i luftvejene, som er vores første værn mod luftbåren smitte, bruger desuden en del C-vitamin under deres angreb.
C-vitamin har betydning for dannelsen af interferoner, som dels øger cellernes kommunikation, og dels forhindrer, at virus kan formere sig inde i cellerne.
De fleste dyr kan selv danne C-vitamin ud fra glukose (blodsukker), og under infektioner mangedobler de produktionen af C-vitamin for at styrke immunforsvaret.
Mennesker skal have tilført C-vitaminet fra kost eller tilskud. Gode kilder til C-vitamin er citrusfrugter, rød peber, hyben, broccoli, kiwi og søde kartofler. Men sukker kan forstyrre optagelsen i cellerne og øge behovet.
Referenceindtag, RI, er sat til 80 mg for voksne. Meget tyder på, at der kan være brug for noget mere i det daglige, hvis modstandskraften er dårlig.
Under alle omstændigheder er de første tegn på en virusinfektion typisk lidt ømhed i halsen, og infektionen kan ofte bremses med en lynhurtig indsats (inden for få timer) og større tilskud med syreneutral C-vitamin. På den måde kan man styrke immunforsvaret og efterligne de mange dyr, som selv kan øge egenproduktion under infektioner.

Større doser C-vitamin kan lindre forkølelse og forebygge lungebetændelse

To kontrollerede studier har desuden fundet, at forkølelsessymptomerne har været af kortere varighed ved indtagelse af op til 6-8 gram C-vitamin om dagen. Tre kontrollerede studier har fundet, at C-vitamin forebygger lungebetændelse, som også er en udbredt komplikation i forbindelse med forkølelse og influenza.
Ved komplicerede typer influenza har læger med speciale i orthomolekylær medicin anvendt endnu større doser, som gives intravenøst.
Hvis man i det daglige tager megadoser med C-vitamin, kan det dog nedsætte kroppens niveau af kobber og derved forringe modstandskraften, hvis man i forvejen mangler kobber.

I forsøg kan C-vitamins manglende effekt på immunforsvaret skyldes

  • For lille dosis
  • For sen indtagelse
  • Indtagelse af for meget sukker
  • Diabetes og insulinresistens

Selenmangel svækker immunforsvaret, og landbruget giver allerede tilskud

Selvom vi spiser sundt, kan udpint jord gøre det svært at få nok selen, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere.
Selen indgår i omkring 30 selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, kræftforebyggelsen og mange andre livsvigtige funktioner.
Siden 1970´erne har landbruget derfor givet besætningerne tilskud med selen for at undgå en række mangelsygdomme.

Selen aktiverer især T-celler fra det specifikke forsvar

Selenoproteinerne har betydning for det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar. Under infektioner falder blodets indhold brat for at tilgodese de hvide blodlegemers behov.
I de senere stadier af en influenzainfektion har man fundet, at niveauet af makrofager, T-hjælperceller og T-dræberceller er lavere hos mus, der mangler selen i forhold til mus, der har nok selen.
I en amerikansk undersøgelse har tilskud med 200 mikrogram selen øget aktiviteten af T-dræberceller med 118 % og NK celler (Natural Killer) med 82 %.

Selen modvirker, at influenza-, forkølelses- og herpesvirus muterer

Når vi rammes af gentagne infektioner med influenza, forkølelse og herpes, skyldes det blandt andet, at disse virus er såkaldte RNA-virus, som er skrappe til at mutere. De forskellige RNA-virus kan således ændre deres antigener og føre immunforsvaret bag lyset, så immuniteten udebliver. Immunforsvaret må derfor begynde forfra igen og igen. Det gælder især, når modstandskraften er nedsat, og her spiller selen en afgørende rolle.
Professor Melinda A. Beck, som er tilknyttet University of North Carolina i USA, har tidligere afsløret, at mus, som er inficeret med influenzavirus A kombineret med selenmangel, har øgede mutationer i disse RNA-virus. De har derfor vanskeligere ved at bekæmpe influenzaen i forhold til de mus, der ikke mangler selen. De influenzainficerede mus, der manglede selen, udviklede også alvorlige lungekomplikationer som følge af infektionen, hvorimod de mus, som havde nok selen, kun fik milde symptomer.

Selen har stor betydning for, at influenzavirus og andre RNA-virus ikke muterer. Det er heller ingen tilfældighed, at nye farlige influenzastammer ofte kommer fra store selenfattige områder i Kina, Central-Afrika og Sydøstasien.

Selenkilder og tilskud

Der findes især selen i fisk, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. Danske afgrøder er generelt fattige på selen. Det ser også ud til at være svært at få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem gange om ugen. Dagligt referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram, og mange danskere får ikke en gang denne mængde. Selentilskud kan kompensere for det lave selenindtag, og tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost

100 mikrogram selen om dagen kan mætte et vigtigt selenoprotein

Selenoprotein P bruges som markør for blodets selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 55 mikrogram.

Zinkmangel går især ud over immunforsvarets T-celler

Mangel på zink øger også risikoen for virusinfektioner, og at de bliver komplicerede og trækker i langdrag.
Zink indgår i mere end 300 enzymer, hvor mange har en forbindelse til immunforsvaret. Zink har betydning for makrofager, granulocytter og NK celler i det medfødte immunforsvar og T-celler i det erhvervede immunforsvar.
Zinkmangel går især ud over T-hjælpercellerne, som dirigerer resten af immunforsvaret. Da zink har så stor betydning for T-hjælpercellerne, kan mangler både medføre, at immunforsvaret bliver for svagt, så infektionerne trækker ud, eller at immunforsvaret overreagerer, så der opstår kroniske inflammationer.

Zinkkilder og officielle anbefalinger

Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 10 mg.
Selve optagelsen af zink forringes af sukker, p-piller, uorganiske jernstilskud og aldringsprocesser. Så selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten kan man godt komme i en mangeltilstand.

Større tilskud med zink i en kort periode forkorter en forkølelse

Zink er blevet populært i forebyggelsen af forkølelser, og det kan også reducere forekomsten af luftvejsinfektioner hos børn. Men hvis man får rigelig zink gennem kosten, er det ikke sikkert, at ekstra tilskud gør en forskel.
Ikke desto mindre falder blodets zinkindhold i forbindelse med infektioner, fordi de hvide blodlegemer optager og bruger en del zink under bekæmpelsen af virus og bakterier.
Derfor ville et hold forskere fra University of Helsinki se nærmere på effekten af zinktilskud til patienter med forkølelse. Deltagerne i de tre finske studier, som metaanalysen omfattede, fik hele 80-92 mg zink pr dag, som var langt højere end RI på 10 mg,
I henhold til den finske metaanalyse kunne de større tilskud med zink i gennemsnit reducere en forkølelses varighed med 33 procent i forhold til de deltagere, der fik placebo.
Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mange zinktilskud på markedet indeholder for små mængder zink. Mange zinktilskud er desuden i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. I forsøget anvendte forskerne tabletter med organisk zinkacetate, og zinkgluconat er en anden organiske zinkforbindelse, som kroppen har let ved at optage.
Som forventet optrådte der ingen alvorlige bivirkninger i de tre finske studier. Ellers frarådes de meget høje zinktilskud i længere tid, da det på sigt kan hæmme kroppens optagelse af jern og kobber.

C-vitamin selen og zink fungerer også som antioxidanter

Under infektioner danner immunforsvaret en del frie radikaler. C-vitamin, selen og zink indgår samtidig i forskellige antioxidanter, der neutraliserer de frie radikaler og derved forebygger oxidativ stress.

Sammenfatning

Som det fremgår, kan det været ret enkelt at styrke og optimere immunforsvaret med tilstrækkelig D- og C-vitamin samt selen og zink.
Ved optræk til en infektion anbefales især større mængder C-vitamin. Man kan eventuelt supplere med ekstra selen og zink i en kort periode, da dette kan bremse infektionen eller forhindre, at den trækker i langdrag og ledsages af komplikationer.
Det er også vigtigt at få nok søvn og huske relevant hygiejne.

OBS. Vaccination mod influenza har kun en lille effekt hos sunde og raske voksne

Man skal vaccinere 71 personer, hvis man vil undgå bare ét tilfælde af influenza. Vaccinationen viser ingen effekt på antallet af fraværsdage og hospitalsindlæggelser. Det fremgår af en tidligere undersøgelse fra The Cochrane Collaboration, der har gransket 90 studier på området.
Sundhedsmyndighederne burde derfor have mere fokus på de essentielle næringsstoffer, som immunforsvaret har særlig brug for.

 

Oversigt over immunforsvaret
Forsvar Det medfødte Det erhvervede
Fungerer som Stormtropper og skraldemænd.
Medfødt
Specialtropper, der udvikler immunitet.
Udvikles efter fødslen.
Mekanisk og biologisk Hud og slimhinder.
Mikroflora
 
Særlige stoffer i ”akut” fase Interferoner
Komplementsystem
 
Direkte celledrab NK celler
Fagocytter/ædeceller:
Granulocytter
Monocytter
Makrofager
T-celler. Især ansvarlig for virus, svampe og abnorme celler.
B-celler og antistoffer. Især ansvarlig for bakterier og toksiner.

Referencer

Mariangela Rondanelli et al. Self-care for Common Colds: The Pivotal Role of Vitamin D, Vitamin C, Zinc´, and Echinacea in Three Main Immune Interactive Clusters (Physical Barriers, Innate and Adaptive Immunity ) Involved during an Episode of Common Colds – Practical Advice and Dosages and the Time to Take These Nutrients/Botanicals in order to Prevent or treat Common Colds. Complement Alternat Med 2018

R.A. Becker. Scientists Finally Prove Why Cold Weather Makes You Sick. Nova Next 2015

Martineau Adrian et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. The BMJ 2017

University of Copenhagen. Vitamin D crucial to activating immune Defences. 2010

Margherita T. Cantona et al. Vitamin D and 1,25 (OH)2D Regulation of T-cells. Nutrients 2015

Urashima M, et al. Randomized trial of Vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr 2010

Hemilä H. Vitamin C and Infections. Nutrients 2017

Fred Ottoboni , Alice Ottoboni. Ascorbic Acid and the Immune System. Journal of Orthomolecular Medicine 2005

Kim Y et al. Vitamin C is an essential Factor on the Anti-Viral Immune Responses through the Production of Interferon –α/β at the initial Stage of Influenza Virus (H3N2) Infection. Immune Netw. 2013

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

University of Helsinki. Zink acetate lozenges may increase the recovery rate from the common cold by three-fold. ScienceDaily May 11, 2017

Zink for Colds, Rashes and the Immune system. WebMD. 2017

Anne Marie Lykkegaard. Forskere: Velkendt, at influenzavaccine ikke virker på raske voksne. Videnskab.dk 2014

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Forlaget Hovedland 2012

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her, hvis du vil vide mere om D vitamin