Næringsfattig kost øger risikoen for kræft

- og særlige næringsstoffer beskytter

Næringsfattig kost øger risikoen for kræftFolk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Hver tredje dansker får kræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. Da kosten spiller en stor rolle, har britiske sundhedsmyndigheder udviklet et særligt diætindeks (FSAm-NPS), der afspejler fødevarernes mangel på næringsstoffer, og jo højere scoren er, jo lavere er den ernæringsmæssige kvalitet. Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam, som er tilknyttet Det Franske Institut for Sundhed og Medicinsk Forskning har i samarbejde med WHO brugt dette system i deres nye studie, og de ser et stort potentiale, som kan fremme sundere valg af fødevarer og reducere risikoen for kræft.

Næringsfattig mad øger risikoen for de fleste kræftformer

Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam analyserede data omkring fødevareindtaget og kræfttilfælde fra 471.495 voksne i perioden 1992-2014. Disse data kom fra en større europæisk befolkningsundersøgelse, EPIC, hvor der i den pågældende periode opstod 49.794 tilfælde af kræft – primært i bryst, prostata og tarm.
Forskerne analyserede deltagernes kost efter det særlige diætindeks, FSAm-NPS, for at afsløre eventuelle sammenhænge mellem scoren og risikoen for kræft.
Forskerne fandt, at der var en statistisk sammenhæng mellem en høj score, som indikerede mangel på næringsstoffer, og en højere risiko for brystkræft hos kvinder i overgangsalderen samt kræft i lever, tyktarm, endetarm, mave og lunger.
Studiets resultater havde dog en begrænsning, da der var tale om selvrapporterede fødevareindtag, som ikke altid er helt nøjagtige.
Ikke desto mindre antyder Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam, at deres nye undersøgelse er solid nok til at fremme en bedre sundhedspolitik, hvor fødevarer får mærkater, som afspejler deres indhold af næringsstoffer eller mangel på samme.

Nøglehulsmærket er godt - men ikke nok i kræftforebyggelsen

Danmark, Norge og Sverige har i samarbejde indført Nøglehulsmærket, som skal guide forbrugerne i deres valg af sundere fødevarer. Nøglehulsmærket er en frivillig sag, og producenterne skal overholde en række kriterier med hensyn til indholdet. Det er kun fødevarer, som bidrager til en god og varieret kost, som kan blive mærket. Derfor kan slik, is, sodavand, chips og andre usunde fødevarer ikke blive mærket.
Men desværre rammer kræft også mange, der følger de officielle kostanbefalinger og går efter Nøglehulsmærket. I denne forbindelse peger forskningen mest på D-vitamin og selen, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost, og som har flere kræftforebyggende egenskaber.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for kræft og tidlig død med 30-40 procent

På vore breddegrader er sommersolen den vigtigste kilde til D-vitamin. Men gennem de sidste årtier er mangel blevet mere og mere udbredt på grund af flere indendørs timer, faktorcremer og længere tids brug af kolesterolsænkende medicin. Desuden har ældre, diabetikere og folk, der er mørke i huden, vanskeligere ved at danne D-vitamin.
Et lavt indhold af D-vitamin i blodet øger risikoen for flere kræftformer samt tidlig død med hele 30-40 procent. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse, som har været publiceret i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal.

Blodets indhold af D-vitamin er afgørende for forebyggelsen

På den anden side kan et højt indhold af D-vitamin i blodet reducere risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser afsløret D-vitaminets rolle i forebyggelsen af brystkræft, tyktarmskræft og andre kræftformer. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Vidste du at kvinder, som udsættes for meget sol og dermed danner mere D-vitamin, har halv så stor risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med dem, som får mindre sol?

Mere D-vitamin end officielle anbefalinger

De officielle anbefalinger, RI, er 5 mikrogram for voksne. Men mange forskere hævder nu, at det reelle behov ligger meget højere, og anbefalingerne svinger fra 30 - 100 mikrogram daglig. Det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag, hvis huden er lys. Da en almindelig sund kost som allerede nævnt kun bidrager med begrænsede mængder D-vitamin, er der brug for tilskud i hele vinterhalvåret og i andre situationer, hvor man ikke selv kan danne nok fra sollyset.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler og levertran, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

D-vitamin kan forebygge kræft gennem følgende mekanismer:

  • Har indflydelse på mange genaktiviteter
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose)
  • Reducerer uhæmmet celledeling og metastaser
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar, der bør destruere kræftceller
  • Modvirker lokale inflammationer, som er et fællestræk for mange kræftformer

Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen

Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner, der blandt andet har betydning for energiomsætningen og som vigtige antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader.
Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder i forskellige organiske forbindelser. Men danske afgrøder er generelt fattige på selen, da jorden er udpint. Vi kan heller ikke få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Tilskud med selengær reducerer kræftdødsfald med 50 procent

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske kræftforsker, professor Larry Clark i det opsigtsvækkende forsøg, NPC (National Prevention of Cancer), at tilskud med selengær kunne mindske risikoen for flere kræftformer. Blandt de forsøgsdeltagere, der fik selengær, var der nemlig:

  • 58 % færre tilfælde af kræft i tyk- og endetarm
  • 63 % færre tilfælde af kræft i prostata
  • 46 % færre tilfælde af lungekræft
  • Alt i alt 50 % færre kræftdødsfald

Siden har andre studier vist, at mangel på selen i kosten øger risikoen for flere kræftformer, og at tilskud med selengær reducerer risikoen for flere kræftformer.

Selen reducerer også risiko for brystkræft

Større undersøgelser har afsløret, at forskellen i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Denne viden er meget relevant, da kræft ofte er flere år om at udvikle sig.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder

I det såkaldte SELECT studie gav man også tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at henvise til SELECT studiet og bruge det til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

Selengær beskytter mod kræft i prostata

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selengær sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

Kompensation for dalende selenindtag er nødvendigt i kræftforebyggelsen

Det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI som er på 55 mikrogram. Men selvom vi får denne mængde daglig, er det alligevel ikke nok til at mætte selenoprotein P, der er en vigtig markør for kroppens selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
I forbindelse med tilskud kan det svare sig at vælge selengær, da denne form indeholder flere forskellige selenforbindelser, der har lighed med variationen i selenrig kost.

I kræftforebyggelsen kræver det, at vi får nok selen, så det kan mætte de forskellige selenoproteiner, der har følgende funktioner:

  • Kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparere DNA-skader
  • Neutraliserer miljøgifte som kviksølv
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Få syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Modvirker inflammationer

Er amerikanerne længere fremme end os?

I USA er lovgivningen omkring kosttilskud ikke så restriktiv. Selentilskud må for eksempel have følgende anprisning: Selen kan muligvis reducere risikoen for visse kræftformer.

Referencer

Mélanie Deschasaux et al. Nutritional quality of foods as represented by the FSAm-NPS nutrient profiling system underlying the Nutri-Score label and cancer risk in Europe: Results from the EPIC prospective cohort study. PLOS Medicine 2018

Sanjeev Budhathoki et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D concentration and subsequent risk of total and site specific cancers in Japanese population: large case-cohort study within Japan Public Health Center-based Prospective Study cohort. BMJ, 2018

Science News. Higher Vitamin D levels may be linked to lower risk of cancer. ScienceDaily March 2018

Shoaib Afzal et al. Genetically low vitamin D concentration and increased mortality: Mendelian randomization analysis in three large cohorts. BMJ 2015

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.

Schrauzer GN, et al. Selenium in the blood of Japanese and American women with and without breast cancer and fibrocystic disease. Jpn J Cancer res. 1985

http://seleniumfacts.com/selenium-antioxidants-combination-cancer/

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/nogletal/