Sammenhæng mellem perifere kredsløbslidelser og mangel på omega-3

Sammenhæng mellem perifere kredsløbslidelser og mangel på omega-3Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

Overvægtige har svært ved at udnytte D-vitamin

Overvægtige har svært ved at udnytte D-vitaminD-vitamin har betydning for knogler, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse. Men tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis man er overvægtig, og det bliver let en ond cirkel. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of Bone and Mineral Research. Det betyder med andre ord, at overvægtige kan have en øget behov for D-vitamin. Ifølge andre undersøgelser kan overvægtige også have et øget behov for magnesium, som aktiverer D-vitaminet via enzymprocesser i leveren og nyrerne.

Superbakterier spreder sig

- og det kræver et stærkt immunforsvar

Superbakterier spreder sig Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.

Zinkmangel fremmer aldringsprocesser, inflammationer og DNA-skader

Zinkmangel fremmer aldringsprocesser, inflammationer og dna-skaderEvnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

Vegetarkost mangler vigtige næringsstoffer

- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.

Vegetarkost mangler vigtige næringsstofferKlimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.

Variant af B3-vitamin booster produktion af blodceller ved kræftbehandling

Variant af B3-vitamin booster produktion af blodceller ved kræftbehandlingForskere fra Schweiz har fundet, at man ved at supplere kosten med en variant af B3-vitamin kaldet nikotinamid ribosid kan øge produktionen af blodceller ved at forbedre deres stamceller. Dette kan hjælpe med at løse alvorlige problemer med blodmangel som følge af stamcellebaserede terapier ved leukæmi og aggressive lymfomer.

D-vitamin beskytter overvægtige børn mod astma

D-vitamin beskytter overvægtige børn mod astmaIfølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.

Antioxidanter kan beskytte celler mod farlig miljøgift

Antioxidanter kan beskytte celler mod farlig miljøgiftAntioxidanter som C-vitamin kan modvirke forgiftning af chrom-6. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Experimental Biology. Chrom-6 bruges i industrien til mange formål, og de alvorlige forgiftningssymptomer som kræft blev blandt andet belyst i filmen ”Erin Brockovich”, der bygger på en autentisk historie. Nu hævder danske forskere tilmed, at grænseværdierne for chrom-6 er sat alt for højt, og at de giver en falsk tryghed. Derfor skal vi så vidt muligt undgå chrom-6 og beskytte os med antioxidanter. På den anden side skal vi endelig have chrom-3, som har betydning for blodsukkeret.

Omega-3 kan lindre astma og omega-6 kan forværre sygdommen

Omega-3 kan lindre astma og omega-6 kan forværre sygdommenKostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.