B12-vitamin hæmmer et enzym, som er involveret i Parkinsons sygdom

B12-vitamin hæmmer et enzym, som er involveret i Parkinsons sygdomParkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge, er en af de almindeligste kroniske sygdomme blandt ældre mennesker. Der er endnu ingen effektiv behandling, og den fokuserer kun på at undertrykke symptomerne, uden at der gøres noget ved årsagerne. Selvom de fleste tilfælde af Parkinsons sygdom er sporadiske, viser det sig, at de arvelige varianter af sygdommen er forbundet med mutationer i et bestemt gen. Et forskerhold fra University of the Basque Country i Spanien har nu fundet, at B12-vitamin hæmmer det enzym, der er involveret i disse mutationer. Et tidligere studie har desuden vist, at patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end patienter med højere niveauer af B12-vitamin. Forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forebygge eller forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt. Når Parkinsons sygdom især rammer ældre, kan det altså skyldes, at de lettere kommer i underskud af disse livsvigtige næringsstoffer.

Husk B1-vitamin til energi, humør og fordøjelse

Husk B1-vitamin til energi, humør og fordøjelseB1-vitamin har særlig betydning for omsætningen af kulhydrater, den mentale balance og mavens saltsyreproduktion, som er afgørende for en god fordøjelse. Mangler og dårlig udnyttelse kan især forårsages af ensidige kostvaner, mangel på magnesium, misbrug af sukker, alkohol og andre stimulanser samt p-piller og vanddrivende medicin. Det betyder, at mange hurtigt kommer i underskud. Når alkoholikere kan ”drikke hjernen væk” skyldes det en kronisk mangel og livstruende hjernebetændelse, som der straks bør kompenseres for. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Det antages desuden at større doser B1-vitamin kan forebygge myggestik, men passer det?

Selenmangel er et globalt problem

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selenmangel er et globalt problemSelen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, aids, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Tarmproblemer kan skyldes mangel på D-vitamin

Tarmproblemer kan skyldes mangel på D-vitaminIrriteret tyktarm er den mest almindelige tarmsygdom som rammer omkring 15 procent af befolkningen. Symptomerne er typisk ustabil fordøjelse, tarmluft, forstoppelse, diarre, mavesmerter og kramper i tarmen. Flere forsøg har afsløret, at mangel på D-vitamin kan forårsage symptomerne, og at tilskud med D-vitamin kan lindre. Det skyldes blandt andet, at D-vitamin har stor betydning for tarmens immunsystem og regulering af inflammationer.

Magnesium kan forebygge hjertesvigt

Magnesium kan forebygge hjertesvigtHjertesvigt er en tilstand, som er præget af, at hjertet ikke pumper nok blod af sted i forhold til kroppens behov. Symptomerne er typisk åndenød og fysisk udmattelse. Andre symptomer kan være væskeophobninger, irritationshoste, trykken for brystet, øget svedtendens eller kuldskærhed. Der kan være forskellige årsager til kronisk hjertesvigt, som er en livstruende sygdom. Tilskud med magnesium kan dog forbedre den form for hjertesvigt, der hedder diastolisk dysfunktion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Clinical Investigation. Tidligere studier afslører, at tilskud med Q10 også kan forbedre hjertets pumpe- og ydeevne hos hjertesvigtpatienter.

Stigende fokus på mitokondriesygdomme

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Stigende fokus på mitokondriesygdommeMitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

Sammenhæng mellem perifere kredsløbslidelser og mangel på omega-3

Sammenhæng mellem perifere kredsløbslidelser og mangel på omega-3Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

Overvægtige har svært ved at udnytte D-vitamin

Overvægtige har svært ved at udnytte D-vitaminD-vitamin har betydning for knogler, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse. Men tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis man er overvægtig, og det bliver let en ond cirkel. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of Bone and Mineral Research. Det betyder med andre ord, at overvægtige kan have en øget behov for D-vitamin. Ifølge andre undersøgelser kan overvægtige også have et øget behov for magnesium, som aktiverer D-vitaminet via enzymprocesser i leveren og nyrerne.

Superbakterier spreder sig

- og det kræver et stærkt immunforsvar

Superbakterier spreder sig Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.