Artikler

Mange med migræne mangler Q10 og vitaminer

Ifølge et nyt studie mangler mange børn og unge med migræne co-enzymet Q10 og flere vitaminer.Ifølge et nyt studie mangler mange børn og unge med migræne co-enzymet Q10 og flere vitaminer. Selvom der mangler mere forskning på området, afslører tidligere studier, at tilskud med Q10 kan have en effekt. Da migræne er udbredt blandt børn og voksne er det oplagt at se nærmere på årsagen og kompensere for eventuelle mangler.

Migræne rammer cirka 15 % af befolkningen, og op til hvert ottende barn. Sygdommen regnes for at være årsag til omkring en million tabte arbejdsdage og skoledage om året. Derfor er der al mulig grund til at sætte ind med flere relevante tiltag for at reducere risikoen og smerterne. For meget tyder på, at kroppens status af Q10 og vitaminer har en stor betydning.

Mangler og tilskud

En stor procentandel af børn og teenagere med migræne mangler D-vitamin, B2 vitamin (riboflavin) samt Q10, som indgår i alle cellers energiomsætning. Ifølge lederen af studiet, dr. med Suzanne Hagler, Cincinnati Children´s Hospital Medical Center, er der brug for flere studier for at afklare, hvorvidt tilskud med Q10 og vitaminer er effektivt i en større målestok og om patienter med deciderede mangler har mere glæde af tilskud.
Fra en database indhentede Suzanne Hagler patienter med migræne, som ifølge hospitalets hovedpinecenter havde fået deres blod analyseret for vitamin D, B2 vitamin, folinsyre og Q10. For disse næringsstoffer havde ifølge tidligere studier været involveret i migræne omend resultaterne har været divergerende. Mange af migrænedeltagerne fik forebyggende migrænemedicin og modtog derudover tilskud med vitaminer, hvis deres niveauer var lave. Men fordi der kun var få deltagere, der udelukkende fik vitaminer, kunne forskerne ikke afgøre den bredere effekt i forebyggelsen af migræne.

Q10 og hjernens energiforbrug

Q10 indgår i alle cellers energiomsætning, og hjernen forbruger i gennemsnit 20 procent af kroppens energi. Derfor kræver hjernen også større mængder Q10, selvom den kun vejer omkring 1,3 kilo.

Forskel på køn i mangler på Q10 og vitaminer

Ifølge Suzanne Haglers studie havde piger og unge kvinder en større tendens til at mangle Q10 end drenge og unge mænd. Til gengæld havde drenge og unge mænd en større tendens til at mangle D-vitamin. Mangel på folinsyre var svær at afgøre. Men patienter med kronisk migræne havde en større tendens til at mangle Q10 og B2 vitamin, i forhold til patienter med forbigående migræne.

Tilskud med højere doser Q10 kan halvere dage med migræne

Tidligere studier viser, at tilskud med større doser Q10 kan have en positiv effekt på migræne. I et åbent studie, hvor deltagerne fik 150 mg Q10 om dagen, oplevede 61 procent af de behandlede patienter, at dagene med migræne blev mere end halveret.
I et dobbelt-blindet placebokontrolleret studie, som blev foretaget på Universitetshospitalet i Zurich, fik deltagerne højere doser Q10 (3 x 100 mg), og her observerede man færre anfald og færre dage med migræne.
Som nævnt er det heller ikke ualmindeligt, at børn, der lider af migræne, mangler Q10. Det fremgår også af et tidligere studie, der har været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Headache i 2007. Studiet afslørede desuden, at tilskud med Q10 i 3 måneder dels øgede niveauet af Q10 i serum og dels havde en signifikant reduktion af migrænernes anfald og længde.
Da kroppen har svært ved at optage Q10, bør man altid vælge tilskud, hvor der er dokumentation for en høj kvalitet og effektiv optagelse.

I forbindelse med migræne skal man også være obs. på udløsende faktorer som:

  • Histaminholdige og histaminfrigørende fødevarer som ost, rødvin, marinerede og røgede sager, chokolade og smagsforstærkeren det 3. krydderi (E 621).
  • Stress og spændinger.
  • Lavt blodsukker og væskemangel.
  • Røgfyldte lokaler og dårlig luft.
  • P-piller og hormonelle forandringer – fx pubertet og overgangsalder.
  • Stærkt sollys og elektrosmog fra pc´er fjernsyn med videre.

Referencer:

Cincinnati Childrens´Hospital Medical Center: Many with migraines have vitamin deficiencies, says study. SciencDaily 2016

http://www.hovedpineforeningen.dk/laes-artikeler-om-born-og-unge/items/hovedpine-hos-born-og-unge-kan-og-skal-behandles.html

Hershey et al. Q10 and migraine. Headache 2007

Sandor P.S. et al., Q10 and Migraine. Neurology 2005

Pernille Lund: Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.ht


Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om Q10

 

 

 

Pin It