Artikler

Chromgær kan mindske dine diabetes-symptomer

Hvis du har type-2 diabetes, kan et dagligt tilskud af organisk chromgær måske gøre det lettere for dig at håndtere din tilstand.

Chromgær kan mindske dine diabetes-symptomerEr du type-2 diabetiker? Så kender du alt til de problemer, der følger i kølvandet på den tilstand, for eksempel øget risiko for hjerte-kar-sygdom, højt blodtryk, forhøjet kolesterol og meget andet. Men vidste du, at du kan håndtere din diabetes lettere, hvis du tager dagligt tilskud af organisk chromgær?

Stabilt blodsukker

Årsagen til at chrom er så vigtigt for diabetikere er, at dette næringsstof samarbejder med insulin og forstærker insulinets virkning. Chrom virker bogstaveligt ved at ”låse cellerne op” indefra, så insulin får lettere ved at transportere sukker (glukose) fra blodet ind i cellerne, hvor sukkeret bliver omdannet til energi. Ved at sikre at sukkeret når cellerne fremfor at hobes op i blodet, bliver det betydeligt lettere at holde blodsukkeret stabilt.

Interessante undersøgelser

Der er udført forskning, hvor type-2 diabetikere har fået dagligt tilskud af organisk chromgær (100 mikrogram/dag). Her ser man tydeligt, hvordan chrom-tilskuddet øger insulinfølsomheden samtidig med at forbedre en række andre parametre, som normalt bruges til at identificere type-2 diabetes. Mange diabetikere kan faktisk klare sig med lavere doser af blodsukkerregulerende medicin, når de får tilskud af chromgær.

Vægttab som bonus-effekt

Som en lidt overraskende ”bonus-effekt” af at holde blodsukkerniveauet stabilt opdager mange, at de går ned i vægt. Det kan forklares ved, at når blodsukkeret er stabilt, er det betydeligt lettere at undgå den pludselige trang til sukker og søde sager, som mange slås med. Det er lettere at holde sig til normal, sund kost, hvis blodsukkeret er stabilt og kun svinger let indenfor sit normale leje.

Hvad er type-1 og type-2 diabetes?

Man skelner normalt imellem to typer diabetes: type-1 (insulin-krævende) og type-2 (ikke insulin-krævende). Type-1 diabetes er som regel noget, man er født med eller udvikler tidligt i livet, hvorimod type-2 diabetes (også kendt som ”gammelmandssukkersyge”) er et resultat af usund livsstil og derfor ofte optræder senere i livet.

Chromgær har langt bedre optagelighed

I mange år har producenter af chrom-præparater været tvunget til at anvende syntetiske chromtyper som chrom picolinat og chromklorid. Man ved, at disse chrom-varianter har relativt ringe optagelighed i kroppen. EFSA (European Food Safety Authority), som er EUs kontrolorganisation for fødevaresikkerhed, har officielt anerkendt, at organisk chromgær har op til 10 gange så høj optagelighed i kroppen som de syntetiske chrom-typer. Samtidig anser EFSA organisk chromgær for at være overordentligt sikkert at indtage. Organisk chromgær synes derfor at være et oplagt valg for de producenter, som ønsker at fremstille pålidelige chrom-præparater, som både er sikre og effektive, uanset om man tager dem i kortere eller længere perioder.

Pin It