Artikler

Mange med kroniske sygdomme mangler magnesium

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Mange med kroniske sygdomme mangler magnesiumSelvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

I henhold til den medicinske litteratur støder vi på to samtidige fænomener: en negligering af at kroniske sygdomme spreder sig som epidemier, og at der er en omfattende mangel på særlige næringsstoffer. Selvom den medicinske litteratur afslører et bredt kendskab til de forskellige næringsstoffers funktioner og betydning for helbredet, bliver denne viden sjældent brugt i medicinsk praksis. Det kan let blive en ond cirkel, da der ikke gøres noget ved årsagen, og meget medicin er forbundet med bivirkninger. Derfor gælder det først og fremmest om at få nok magnesium gennem hele livet, da det kan være med til at forebygge en lang række sygdomme. Tilskud med magnesium kan også inddrages isoleret eller som supplement i mange medicinske behandlinger.

Magnesiums mange funktioner

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af. En voksen indeholder omkring 25 gram med 53 % i knoglerne, 27 % i musklerne, 19 % i de bløde væv og mindre end 1 % i serum. Det betyder samtidig, at almindelige blodprøver ikke kan sige så meget om kroppens magnesiumstatus.
Det meste magnesium findes inde i cellerne, hvor det indgår i energiomsætningen, og der er store koncentrationer i mitokondrierne, som er cellernes kraftværker. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium – både for knoglerne og cellernes sundhed i de bløde væv.

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, der har betydning for:

  • Energiomsætning og energiniveau
  • Proteinsyntese
  • Musklers funktion og muskelsammentrækning
  • Nervefunktion
  • Fordøjelse
  • Kontrol af blodsukker
  • Hormonsystemet
  • Hjerte og blodtryk
  • Kontrol af cellemembraners calciumkanaler
  • Stærke knogler. Udgør med calcium og fosfor knoglernes faste substans
  • Aktivering af D-vitamin, som alle celler har brug for

Derfor er magnesiummangel så udbredt

Det antages at 56-68 % af den amerikanske befolkning ikke får nok magnesium gennem kosten i henhold til de officielle anbefalinger, som ligger tæt på de danske, hvor RI er sat til 375 mg for voksne. Den udbredte mangel, som vi også ser i Danmark hos både børn og voksne, kan skyldes flere forskellige faktorer, som fremgår af følgende:

  • Gødning og pesticider forringer afgrøders indhold af magnesium
  • Der er mindre magnesium i ikke-økologiske og raffinerede fødeemner
  • Almindelige basisvarer som kød, hvidt mel og hvide ris bidrager med mindre end 20 % af de daglige anbefalinger.
  • Kogning og stegning forringer fødevares magnesiumindhold
  • Mangel på D-vitamin, som er udbredt, forringer optagelsen af magnesium
  • Aldringsprocesser kan reducere optagelsen med 30 %
  • Graviditet øger behovet
  • Stress øger behovet
  • Et stort forbrug af alkohol øger udskillelsen
  • Insulinresistens og diabetes type-1 og 2 øger udskillelsen
  • Diarre og Morbus Crohn øger udskillelsen
  • Vanddrivende medicin, visse typer antibiotika, syreneutraliserende medicin og blodtryksmedicin kan hæmme optagelsen
  • Andre medicintyper som antihistaminer, syreneutraliserende medicin, afføringsmidler, hormonpiller med østradiol, visse typer blodtryksmedicin, binyrebarkhormoner, antidepressiv medicin og meget andet medicin kan også reducere
  • kroppens magnesiumniveau.

Kronisk magnesiumubalance kan groft deles op i følgende årsager:

1: Reduceret indtag
Udpint jord, ensidig, raffineret kost

2: Reduceret optagelse
Mangel på D-vitamin, mavetarm-sygdomme og visse medicintyper

3: Øget tab
Øget svedudsondring, diarre, brug af afføringsmidler, diabetes, alkohol og medicin

4: Øget behov
Stress, graviditet, aldringsprocesser og mangelsygdomme

Da magnesium indgår i et hav af enzymprocesser kan større eller delvise mangler medføre mange forskellige kliniske symptomer, hvor det følgende er korte udpluk af den omfattende forskning, som er på dette område.

Magnesium aktiverer D-vitamin

VI danner D-vitaminformen cholecalciferol ved hjælp af sollyset, og det er også denne form, der findes i tilskud. I leveren omdannes cholecalciferol ved hjælp af magnesiumholdige enzymer til 25-hydroxycholecalciferol D3, som også er den D-vitaminform, der måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges, omdannes det i nyrerne til den aktive form 1,25-dihydroxycholecalciferol D3 ved hjælp af andre magnesiumholdige enzymer. Mangel på magnesium kan altså medføre en lang række sygdomme forårsaget af mangel på aktivt D-vitamin.
For eksempel vil behandling af den klassiske mangelsygdom Engelsk syge ikke respondere på massive doser D-vitamin, hvis der samtidig mangler magnesium, og det skyldes, at magnesium indgår i flere funktioner med betydning for opbygning af knoglerne.

D-vitamin er vigtigt for, at vi kan optage calcium, magnesium og fosfor

Magnesium sørger for den rette fordeling af calcium i knogler og bløde væv

Magnesium virker som en bolt i cellernes calciumkanal, og her sørger magnesium for, at det meste calcium lukkes ind i knogleceller, og at calciumkoncentrationen holdes meget lille i de bløde væv som nervevæv, muskelvæv og indre organer.
Et højere indtag af magnesium blandt ældre mænd og kvinder kan ifølge flere undersøgelse hænge samme med større knogletæthed og lavere risiko for knogleskørhed. Men hvis vi mangler magnesium, medfører det en større risiko for knogleskørhed.
Mangel på magnesium medfører også en større risiko for, at der lukkes for meget calcium ind i celler i de bløde væv. Når disse celler indeholder for meget calcium, bliver de stressede, og der kan opstå lokale inflammationer samt spændinger, kramper, åreforkalkning og andre alvorlige tilstande.
Derfor skal der endelig være balance mellem calcium og magnesium.

Fakta om forholdet mellem calcium og magnesium

  • Forholdet er i henhold til RI omkring 2:1 (800 mg calcium/375 mg magnesium)
  • Det reelle indtagne forhold i nordisk mad er beregnet til omkring 4:1
  • Forholdet i japansk kost er omkring 1:1
  • Mælk indeholder ni gange mere calcium end magnesium
  • For lidt magnesium i forhold til calcium har mange helbredsmæssige konsekvenser

Magnesium og astma

Selvom mekanismerne endnu ikke er helt afklaret, ser det ud til, at mangel på magnesium kan medføre alvorlige spasmer i bronkierne, som gør det svært at trække vejret. Spasmerne opstår typisk i forbindelse med astma og bronkitis.
For det første kan mangel på magnesium, især kombineret med for meget calcium, stresse cellerne i bronkierne. For det andet kan mangel på magnesium medføre mangel på aktivt D-vitamin, som har betydning for regulering af inflammationer.

Magnesium og graviditet

Magnesiummangel er udbredt hos gravide, som i forvejen har et øget behov. Tilskud med magnesium som blev givet før den 25. graviditetsuge har for eksempel afsløret mindre risiko for at føde for tidligt og mindre risiko for at føde et barn med en lav fødselsvægt.
Tilskud med magnesium kan også reducere risikoen for at udvikle præeklampsi (svangerskabsforgiftning), som er en kombination af forhøjet blodtryk og udskillelse af proteiner i urinen. Præeklampsi kan føre til livstruende tilstande.

Magnesium og migræne

Tilskud med magnesium kan ikke alene reducere antallet af dage med migræneanfald, men også deres varighed og styrke samt reducere behovet for akut medicin. Det fremgår blandt andet af et placebokontrolleret forsøg, offentliggjort i tidsskriftet Cephalalgia.
I forsøget fik patienterne 600 milligram magnesium daglig eller placebo (snydepiller) i en periode på 12 uger. Det antages, at magnesium afhjælper migræne ved at beskytte nerveceller mod calciumforgiftning.

Magnesium, insulinresistens og diabetes

Det er insulinets opgave at lukke blodsukker ind i cellerne. Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og blodets insulinniveau er vedvarende forhøjet. Insulinresistens er samtidig en del af metabolisk syndrom, som er forstadie til type 2 diabetes .
Personer med metabolisk syndrom har generelt lave niveauer af magnesium. Det kan dels skyldes at kosten er fattig på mineralet, og at de udskiller mere gennem nyrerne. Derfor har magnesium stor betydning i både forebyggelsen og behandlingen. Det har også betydning, at magnesium aktiverer D-vitamin, som spiller en anden rolle i regulering af blodsukkeret.
Et forsøg har vist, at personer med diabetes type-1 og neuropati har fået lindring med tilskud på 300 mg magnesium daglig i fem år.

Magnesium, angst, stress og depression

Vi har brug for magnesiumholdige coenzymer, så vi kan omdanne tryptofan til serotonin, en neurotransmitter, som har betydning for vores mentale sundhed.
Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen og behandlingen af selvsamme sygdomme.

Magnesium, søvn og uro i benene

Det antages, at 50 procent af ældre voksne lider af søvnproblemer. I et forsøg har tilskud med 500 mg magnesium inden sengetid vist sig at kunne øge søvnkvaliteten ved at gøre det lettere at falde i søvn, sove dybere og længere. Tilskud med magnesium har i denne forbindelse vist sig at hæve blodets niveau af melatonin, et søvnhormon, som vi danner ud fra serotonin om aftenen. Men egenproduktionen af melatonin daler med alderen, og det ser ud til at mangel på magnesium hæmmer dannelsen yderligere.
Tilskud med magnesium har også formindsket uro i benene under søvnen.

Magnesium og inflammationer

Forskere fra Mexico, Iran og Australien har samlet data fra en række studier, hvor de har fokuseret på et bestemt protein, som er markør for inflammation i kroppen. Ifølge forskerne kan tilskud med magnesium medføre en signifikant reduktion af dette protein.
Som allerede nævnt virker magnesium inflammationshæmmende ved at regulere fordelingen af calcium, og ved at aktivere D-vitamin.
Det viser sig, at inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, også selvom de ikke mærkes direkte. Det skyldes blandt andet, at de bombarderer kroppen med frie radikaler.

Magnesium, D-vitamin og kræft

Mangel på magnesium reducerer mængden af magnesium inde i cellerne, hvor det har betydning for energiomsætningen. Der er samtidig fare for, at der strømmer for meget calcium ind i celler i de bløde væv som nervevæv, bindevæv og indre organer. Dette kan stresse cellerne og skabe grobund for kræft. Det er således påvist, at en høj ratio af calcium i forhold til magnesium øger risikoen for brystkræft.
Mangel på D-vitamin øger også risikoen for brystkræft, og i denne forbindelse har magnesium både betydning for optagelsen af D-vitamin og aktiveringen.

Magnesium og hjertekarsygdomme

Mangel på magnesium kan forårsage hjerte-karsygdomme via flere mekanismer. Som nævnt skal magnesium sørge for, at de meste calcium lukkes ind i knogleceller, og magnesium blokerer for det meste calcium i andre celler. Men ved mangel på magnesium, er der fare for, at cellerne overstrømmes med calcium. Dette øger risikoen for inflammationer, som skaber grobund for åreforkalkning. Mangel på magnesium kan også medføre forhøjet insulin og forhøjede triglycerider i blodet.
En undersøgelse har afsløret, at den fjerdedel af patienter, som havde det største indtag af magnesium, havde en 77 % lavere risiko for at dø af hjertesvigt.
Mangel på magnesium kan også medføre hjerteflimmer.

Magnesium ADHD, sklerose, demens og Parkinson´s syge

Magnesium har mange virkningsmekanismer inden for nervesystemet, og derfor har mineralet stor betydning for den mentale helse.
De fleste børn med ADHD mangler tilsyneladende magnesium, og tilskud har vist en signifikant forbedring af deres symptomer.
Tilskud med magnesium har reduceret trætheden hos patienter med sklerose.
Tilskud med magnesium har hjulpet på hukommelsen hos patienter med demens.
Hos patienter med Parkinson´s syge har man observeret lave niveauer af magnesium kombineret med høje niveauer af aluminium, som antages at bane vej for sygdommen.

Måling af magnesiummangel

Selvom forskerne ved, at magnesium er så vigtigt for helbredet, er det svært at måle, om vi får nok. Det er også svært at fastsætte de optimale daglige indtag eller værdier i blodet. Det skyldes, at det meste magnesium findes i knogler og andre væv. Desuden vil almindelige blodprøver kun afsløre magnesiumindholdet i serum. Men da størstedelen af magnesium findes inde i cellerne, er det trods alt mere nøjagtige med helblods- eller fuldblodsanalyser, hvor man måler på hele blodet – det vil sige både det, der er inden i og uden for cellerne.

Magnesiumkilder, tilskud og lægemidler

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Magnesium indgår både i kosttilskud og visse lægemidler.
Letoptagelige forbindelser er magnesiumcarbonat, magnesiumacetat, magnesiumorotat og magnesium aminosyrekelat.
Magnesiumoxid, der er et tablethjælpestof og findes i findes i billige magnesiumtilskud, er svært optageligt og hjælper ikke på kroppens magnesiumstatus. Magnesiumoxid har mere effekt på halsbrand og forstoppelse (Magnesia).
Nogle tilskud indeholder flere magnesiumformer, som sikrer en høj optagelighed og udnyttelse.
Tilskud med de større mængder magnesium er ikke forbundet med bivirkninger. I meget sjældne tilfælde kan der optræde diarre, og man kan altid starte langsomt op eller nedsætte dosis. Til gengæld oplever mange, at de også får en bedre fordøjelse.

Referencer

Gerry K Schwalfenberg and Stephen J. Genius. The Importance of Magnesium in Clinical healthcare. Scientifica (Cairo). 2017

Kristian Sjøgren. Kroppen vælter I magnesium, men forskere kan ikke finde det. Videnskab.dk 2018

Helen Sauil Case. Magnesium demper hyperaktivitet blant AD/HD-barn. Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. N1 2017

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Anna E. Kirkland et al. The Role of Magnesium in Neurological Disorders. Nutrients 2018

Mauskop A, Varughese J. : Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012

Neil Bernard Boyle, Clare Lawton and Louise Dye. The Effects of magnesium Supplementation on Subjective Anxiety and Stress – A systematic Review. Nutrients 2017

L-.E. Simental-Mendia et al. Effects of magnesium supplementation on plasma C-reactive protein concentrations: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Current Pharmaceutical Design. 2017

https://frida.fooddata.dk/

 

Pin It