SENESTE NYT

Magnesium optimerer niveauet og effekten af D-vitamin

Magnesium optimerer niveauet og effekten af D-vitaminDet er vigtigt at få nok D-vitamin til knogler, immunforsvar, kræftforebyggelse og så videre, men hvis der mangler magnesium, har det ikke den ønskede effekt. Det skyldes, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, så det kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Magnesium regulerer også blodets indhold af D-vitamin, således at det hæves ved lave niveauer og sænkes ved høje niveauer. Det fremgår af et nyt studie fra Vanderbilt University i USA. Ifølge forskerne er denne viden vigtig, da der har været forskellige resultater vedrørende blodets niveau af D-vitamin i forhold til tarmkræft og andre sygdomme. Da magnesiummangel er et udbredt og overset problem, har mange således svært ved at regulere blodets niveau af D-vitamin. Og de risikerer samtidig, at D-vitaminet forbliver ineffektivt i forebyggelsen af en lang række sygdomme.

Læs mere …

NY BOG: Sund & Smuk hele livet

Kvindens håndbog til naturlige løsninger med vitaminer, mineraler og fedtsyrer

NY BOG: Sund & Smuk hele livet
af Pernille Lund

Bogen er skrevet til kvinder i alle aldre og med udgangspunkt i den nyeste forskning kommer bogen ind på emner som:


  • Naturlig skønhedspleje og anti-age
  • Stabilt blodsukker og fede slankeløsninger
  • PMS, menstruationssmerter, barnløshed og hedeture
  • Irriteret tyktarm
  • Candida og herpes udslet
  • Gigt og inflammationer
  • Stress og hvordan vi kan holde til mere
  • Forebyggelse af brystkræft og andre kræftformer
  • Hvorfor der er så meget, vi kvinder ikke får at vide

Bogen kan ikke alene læses fra begyndelse til slutning, men kan også bruges som en hurtig opslagsbog.

Læs mere og bestil bogen her

bogen gratis: Q10 - fra helsekost til epokegørende medicin

Få bogen gratis: Q10 - fra helsekost til epokegørende medicin Af Pernille Lund

Kan videnskaben gøre svækkede hjerter stærke igen?
Hører barnløshed blandt mænd fortiden til?
Kan personer med Parkinsons syge, fibromyalgi og migræne langt om længe se lys for enden af tunnelen?
Og har forskere fundet en måde at bekæmpe kræft?

I Q10 - fra helsekost til epokegørende medicin kaster Pernille Lund lys på en af de mest banebrydende medicinske opdagelser i nyere tid - det vitaminbeslægtede stof Q10, som alle kroppens celler behøver for at danne energi og holde sig sunde og raske.

Forskningen har opdaget, at tilskud af dette stof kan gøre os sundere, styrke hjertet, forbedre vores fysiske form og måske endda hjælpe os til et længere liv

Du kan nu i en begrænset periode modtage bogen gratis. Alt du skal gøre, er at bestille bogen her

- udfyld kuponen og bogen er på vej til dig gratis.

 

vitamin- og mineral guidee

Frie radikaler indgår i livsvigtige og livsfarlige processer

- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter

Frie radikaler indgår i livsvigtige og livsfarlige processer Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.

Fiskeolier fra fed fisk eller tilskud beskytter barnet mod astma

Fiskeolier fra fed fisk eller tilskud beskytter barnet mod astmaFiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som blandt andet har betydning for udviklingen af barnets hjerne og immunforsvar. Gravide kvinder, som flere gange om ugen spiser fed fisk i stedet for tilskud med fiskeolier, giver deres afkom den samme beskyttelse mod udvikling af astma senere hen. Det fremgår af to studier fra Univesity of South Florida in Tampa, USA. Gravide skal dog undgå rovfisk som tun, der er forurenede med kviksølv. Og hvis man ikke kan lide fed fisk, eller ikke spiser nok fisk, er det oplagt med tilskud.

Mange antioxidanter nedsætter risikoen for diabetes

- og her er de lækre kilder!

Mange antioxidanter nedsætter risikoen for diabetesDiabetes 2 og forstadier som insulinresistens breder sig som en epidemi. Men hvis man indtager mange antioxidanter fra frugt, grønsager og bær samt te, mørk chokolade og måske et moderat forbrug af alkohol, nedsætter man risikoen for diabetes 2. Det fremgår af et nyt studie, publiceret i det europæiske tidsskrift Diabetologia, som omhandler forskning i diabetes.

Mangel på D-vitamin øger gigtsmerter

- og andre inflammatoriske tilstande

Mangel på D-vitamin øger gigtsmerterDet er ikke tilfældigt, at mange gigtpatienter får det dårligere i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne D-vitamin. Hos patienter med leddegigt er der en direkte sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og neuropatiske smerter på grund af nerveirritation. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of Rheumatic Diseases.

Zink forhindrer vækst at kræftceller

- og mangler er udbredte

Zink forhindrer vækst at kræftcellerTidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.

Hvis du vil tabe dig - så hav fokus på madens energifordeling, Q10 og tre mineraler

Hvis du vil tabe dig - så hav fokus på madens energifordeling, Q10 og tre mineralerGlem alt om kalorietælling, hvis du gerne vil tabe dig og spænde livremmen ind. For når det kommer til stykket, handler vægttabet mere om gode råvarer og en optimal sammensætning af kulhydrat, fedtstof og protein, så du føler dig mæt i 4-6 timer og ikke fristes af fedende energifix. I det følgende kan du også læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at være velforsynet med Q10, jod, selen og chrom, hvis du vil opnå varige resultater. Men hvorfor det ofte er svært at blive dækket ind gennem en almindelig kost? Og hvorfor lider et stigende antal af overvægt forårsaget af stofskiftesygdomme og insulinresistens?

Sådan dæmper omega-3-fedtsyrer inflammationer

- som er den røde tråd i en lang række sygdomme

Sådan dæmper omega-3-fedtsyrer inflammationerVi får primært omega-3 fedtsyrer fra de fede fisk eller tilskud med fiskeolier, som indeholder de aktive former EPA og DHA. Flere kliniske studier har afsløret, at omega-3 fedtsyrerne har en anti-inflammatorisk effekt. Mange af virkningsmekanismer inde i cellerne har dog stadig været en gåde. Men nu har forskning fra Norges Tekniske Universitet (NTNU) afsløret, hvordan omega-3 fedtsyrerne påvirker immunforsvarets hvide blodlegemer, så de ikke går amok. Forskerne håber derfor, at den nye viden kan hjælpe patienter, der lider af forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose samt andre sygdomme, der er præget af kroniske inflammationer.

Hjernen har brug for C-vitamin til de kognitive funktioner

- og udbredte mangler har alvorlige konsekvenser

Hjernen har brug for C-vitamin til de kognitive funktionerDet er almindelig kendt, at C-vitamin er afgørende for bindevævet og immunforsvaret. Men C-vitamin er også afgørende for hjernens sundhed. Det fremgår af ny forskning fra Australien, som har afdækket forbindelsen mellem C-vitamin og kognitive funktioner såsom hukommelse, sprog, kalkulation og orienteringsevne. Forskerne påpeger desuden, at mangel på C-vitamin er meget udbredt i den vestlige verden. Det kan både skyldes en kost, der er fattig på C-vitamin og særlige omstændigheder, der øger behovet.

Kalium i kosten beskytter mod åreforkalkning

Kalium i kosten beskytter mod åreforkalkningDen hyppigste dødsårsag i Danmark og resten af den vestlige verden er åreforkalkning, hvor hjertet er særlig sårbart. Men fødevarer, som er rige på kalium, såsom bananer, kartofler, avokado og mandler kan beskytte mod sygdommen, som udvikles over mange år. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra Universitetet i Birmingham, Alabama, USA. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget salt samt vanddrivende medicin kan dræne kroppen for kalium.

Lav indtagelse af K-vitamin hænger sammen med en usund forstørrelse af hjertet – også hos unge mennesker

Lav indtagelse af K-vitamin hænger sammen med en usund forstørrelse af hjertet – også hos unge menneskerDet er selvfølgelig vigtigt, at hjertets pumpefunktion er optimal hele livet. En undersøgelse fra Medical College of Georgia, Augusta University, USA, har netop afsløret, at en kost med et lavt indhold af K1-vitamin fra mørkegrønne grønsager øger risikoen for en usund forstørrelse af hjertets største kammer, som pumper det iltede blod ud i legemets største arterie, aorta. Forskerne observerede også tilstanden hos teenagere. K1-vitamin er mest kendt for, at det får blodet til at størkne. Men det kan også omdannes til K2-vitamin i tarmfloraen. Og det er i virkeligheden K2-vitaminet, som har betydning for hjertet og kredsløbet.

D-vitamin beskytter mod alvorlige astmaanfald

D-vitamin beskytter mod alvorlige astmaanfaldTilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL). Mangel på D-vitamin, som er udbredt på de nordlige breddegrader, kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje.

Mangel på B-vitaminer giver et hav af symptomer

- så her er en tjekliste med 15 typiske tegn

Mangel på B-vitaminer giver et hav af symptomerB-vitaminerne arbejder sammen som et kompliceret team, og de indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser. Derfor kan mangel på et eller flere B-vitaminer i sagens natur give mange forskellige symptomer. Vi behøver en regelmæssig indtagelse, så selvom man tager en sund smoothie eller multivitamin om morgenen, er det slet ikke sikkert, at kroppen er velforsynet om eftermiddagen og aftenen. Der er desuden mange faktorer, som forringer optagelsen og øger behovet. På den anden side kan det gøre underværker, når kroppen bliver velforsynet med alle B-vitaminerne hele døgnet og hele livet.

Folinsyre reducerer risikoen for at barnet udvikler autisme forårsaget af pesticider

Folinsyre reducerer risikoen for at barnet udvikler autisme forårsaget af pesticiderAntallet af autismediagnoser er steget støt gennem de sidste årtier, og der kan være flere årsager til sygdommen. Nu har forskere fra University of California og andre institutioner i USA fundet, at gravide kvinder, som tog de anbefalede mængder folinsyre eller mere omkring undfangelsen reducerede risikoen for, at barnet udviklede autisme forårsaget af pesticider.

C-vitamin forhindrer kræft ved at regulere stamcellefunktioner

C-vitamin forhindrer kræft ved at regulere stamcellefunktionerIfølge tre nyere studier kan C-vitamin hjælpe gener til at dræbe ukontrollerede stamceller, der forårsager leukæmi. C-vitamin kan således have en forebyggende effekt. Men i forbindelse med en eventuel behandling er det ikke nok med et par appelsiner om dagen eller almindelige tilskud. For her bør C-vitamin gives intravenøst i langt større doser. Det har man faktisk givet i de såkaldte redoxbehandlinger i årtier. På denne måde virker C-vitaminet via helt andre mekanismer, der dræber kræftceller.

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

 Q10-kapsler fik Alan ud af sengen”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

 

 

 

 

”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.

Læs mere