Mange kulhydrater og mangel på omega-3 øger risikoen for hjertekarsygdomme

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

Hvilke faktorer i kosten bidrager mest til hjertekarsygdomme på verdensplan?

Det ville et hold tjekkiske forskere undersøge nærmere, og de indhentede data omkring kostvaner fra 158 lande i perioden 1993-2011. Dataene inkluderede forbruget af tres forskellige fødevarer som kornprodukter, kød, fisk, æg, mejeriprodukter, diverse grønsager og frugter, diverse planteolier, læskedrikke, sukker, alkohol, te og kaffe. Forskerne udregnede samtidig det samlede indtag af kalorier fra kulhydrater, proteiner samt fedtstoffer fra animalske og vegetabilske kilder.
Det viste sig, at den faktor i kosten, som gav den største risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, var et højt indtag af kulhydrater, primært i form af kornprodukter som hvede.
I modsætning hertil fandt forskerne, at det totale indtag af animalsk fedt, animalsk protein og vegetabilsk protein hang sammen med en reduceret risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Det vil med andre ord sige, at jo mere protein og animalsk fedt, som kosten indeholder, jo lavere er risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og at dø af blodpropper som følge af åreforkalkning. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget protein vi bør indtage.
Forskerne fandt også, at for meget omega-6 fra planteolier kombineret med for lidt omega-3 fra fed fisk øgede risikoen for højt blodtryk og andre hjertekarsygdomme.

Resultaterne af det tjekkiske befolkningsstudie indikerer, at sundhedsmyndighedernes syn på animalsk fedt, kolesterol og planteolier ikke er i tråd med virkeligheden.

Fakta om kolesteroladvarsler og manipulation med vigtige data

Det tjekkiske studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, og i introduktionen kommer forskerne nærmere ind på, hvordan kolesteroladvarslerne har bredt sig, og hvordan de er baseret på uholdbare data.
Sundhedsmyndighedernes advarsler om, at de animalske kolesterolholdige fedtstoffer skulle være årsag til hjertekarsygdomme blev først introduceret i USA i 1977 og derefter i Storbritannien i 1983. Resten af verden fulgte mere eller mindre med. Men myten om at det mættede fedt øgede blodets kolesterolindhold og var årsag til åreforkalkning, blev egentlig iværksat i 1958 af den amerikanske læge Ancel Keys via hans ”Seven Countries Study”. Ancel Keys fremlagde her sine undersøgelser af kostvanerne i syv lande fra Japan til USA, og her fandt han en sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Men det viste sig, at studiet var befængt med mangler, da flere af de pågældende syv lande ikke besad nøjagtige informationer om befolkningens diagnoser. Samtidig havde Angel Keys udeladt data fra 15 lande, som ikke passede ind i hans kolesterolhypotese.
Senere viste et opfølgende studie fra 1990 så de stik modsatte resultater, hvad angår blodets indhold af kolesterol og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og tidlig død. Ja selvom mættet animalsk fedt blev erstattet med flerumættede planteolier og derved sænkede det totale kolesteroltal i blodet, øgedes den samlede dødelighed i samme periode. Men studiets resultater blev ikke udbredt. Tværtimod. Kolesterolforskrækkelsen fortsatte, og det må i denne forbindelse tilføjes, at der også står enorme økonomiske interesser på spil inden for landbrug og fødevareindustrien, som blandt andet producer majs og margarine, og medicinalindustrien, som producerer de kolesterolsænkende statiner.
Der er dog også andre årsager til, at der er så meget uenighed og forvirring omkring kolesterolets indflydelse på helbredet.

Højt kolesterol er godt, men ikke som del af metabolisk syndrom og diabetes

Kolesterol er et livsvigtigt stof, som findes i alle cellemembraner, og som indgår i syntesen af D-vitamin, Q10 samt kønshormoner og stresshormoner. Leveren producerer det meste kolesterol ud fra kulhydrat, og jo mere kolesterol kosten indeholder, jo mindre producerer leveren under normale omstændigheder.
Ifølge det nye tjekkiske studie kan et højt kolesterolniveau i blodet (over 5 nmol/L) reducere risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død i de fleste lande. Det kan altså være sundt og godt med et højt kolesteroltal, hvor anden forskning da også viser, at det indgår i immunforsvaret og beskytter cellerne mod kræftfremkaldende stoffer ved at styrke cellemembranerne.
Men det er ikke godt med et højt kolesteroltal, hvis det er en del af metabolisk syndrom, som også inkluderer insulinresistens, forhøjet blodtryk og for meget mavefedt. Metabolisk syndrom er forstadie til type 2-diabetes, og i disse tilfælde er der altså tale om et forstyrret sukkerstofskifte, hvor leveren producerer for meget kolesterol ud fra overskydende kulhydrater i blodet. Derfor bør man i disse tilfælde fokusere på at skære ned på kulhydraterne, da de er den egentlige årsag til det forhøjede kolesterol og den øgede risiko for hjertekarsygdomme. Dette er også i tråd med det nye tjekkiske studie.

Meget tyder på, at grænseværdierne på kolesterol i blodet, som er 5 nmol/L, er sat for lavt. For folk med et højere kolesteroltal lever generelt længere, med mindre de samtidig lider af metabolisk syndrom eller type 2-diabetes.

Det er ikke kolesterol men inflammationer, der skaber åreforkalkning

Som nævnt er kolesterol livsvigtig, og det bliver først farligt, når det angribes af frie radikaler, så det oxiderer. For det er netop oxideret kolesterol, der findes i forkalkede karvægge. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som vi alle udsættes for, men i for store mængder kan de være med til at skabe oxidativ stress og kronisk inflammation i kroppen, som ikke altid mærkes direkte.
Vores eneste værn mod de frie radikaler og oxidativ stress er forskellige antioxidanter som vitamin A, E og C samt selen, zink og en række plantestoffer.
Det er dog også vigtigt at have et effektivt og afbalanceret immunforsvar, og her viser det sig, at det er omega-6-fedtsyrerne og omega-3 fedtsyrerne, som overordnet regulerer inflammationer. Men hvis vi får for meget omega-6 og for lidt omega-3, skabes der en solid grobund for kroniske inflammationer og følgevirkninger som åreforkalkning, hjertekarsygdomme, gigt og en lang række andre sygdomme.
Som nævnt fandt de tjekkiske forskere da også, at for meget omega-6 fra planteolier som solsikkeolie kombineret med for lidt omega-3 øgede risikoen for højt blodtryk og andre hjertekarsygdomme.
Det bør desuden nævnes, at de flerumættede fedtsyrer som omega-6 og omega-3 er meget sårbare over for stegning ved høje temperaturer, hvor der udvikles frie radikaler og giftige aldehyder. Derfor er det bedst at droppe margarinen og stege i smør eller olivenolie (omega-9), som bedre tåler de høje varmegrader.

Hvorfor får vi i dag mere omega-6 og mindre omega-3? Indtagelse af margarine, solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie, færdigretter, pålægssalater, pomfritter, chips, kager, kiks og anden junkfood er årsag til, at mange får alt for meget omega-6. Dyrenes foder indeholder også mere omega-6, hvilket afspejler sig i kød, opdrættede fisk, mejeriprodukter og æg. Samtidig er det faldende indtag af fed fisk årsag til, at mange får for lidt omega-3. Moderne vestlig kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 10:1. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere som 2:1.

Hvordan får vi nok omega-3?

Der er stor forskel på, om vi får omega-3 fra vegetabilske eller animalske kilder.
Vegetabilske kilder som hørfrøolie indeholder omega-3 formen ALA, som mange har svært ved at udnytte. Fed fisk som sild og laks indeholder de to omega-3 former EPA og DHA, som de fleste har let ved at udnytte, og som hæmmer inflammationer.
Det er samtidig bedst at vælge fisk, der ikke er opdrættet og kommer fra rene farvande.
Men de færreste danskere følger de officielle kostanbefalinger med at spise fisk flere gange om ugen, hvoraf de 200 gram bør være fra fed fisk. Så hvis man ikke kan lide fisk eller bare spiser for lidt, er det oplagt at tage tilskud, hvis man vil pleje sit kredsløb og have de andre sundhedsmæssige fordele. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

Opråb til sundhedsmyndighederne Ifølge de tjekkiske forskere burde advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig være introduceret, og vi trænger til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger og årsagen til kredsløbssygdomme.

Referencer

Grasgruber P, Cacek J Hrazdira E et al. Global correlates of cardiovascular risk: a comparison of 158 countries. Nutrients 2018 Mar 26

Menotti A; Keys A et al. Twenty-year stroke mortality and prediction in twelve cohorts of the Seven Countries Study. Int. J. Epidemiol 1990

Harlan Krumholz. Inflammation: Is it the New Cholesterol? Pharma & Healthcare Medicine. August 2017

https://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/oevrige-tilstande/metabolisk-syndrom/