Skip to main content

Fordobling af ADHD og andre psykiatriske diagnoser til børn

- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset

Fordobling af ADHD og andre psykiatriske diagnoser til børnLangt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.

Ifølge en undersøgelse fra DTU følger 90 % af befolkningen slet ikke de officielle kostråd, og det resulterer i en katastrofal mangel på essentielle næringsstoffer. Ikke desto mindre henvises der ofte til Fødevarestyrelsen kostråd, som burde give os de nødvendige næringsstoffer, men det hænger jo ikke sammen med virkeligheden. Mange børn med psykiatriske diagnoser vil derfor fortsætte med at have det elendigt, uanset hvor meget der sættes ind med psykiatrisk behandling, så her har vi samlet en del forskning, som afslører, hvor vigtigt det er at spise sundt, og hvilke kosttilskud, som kan være relevante.

Fra 2010-2017 er andelen af børn, der har fået en diagnose som ADHD, autisme, depression og angst inden de er fyldt 15 år steget fra fire til ni procent, og kurven stiger stadig.

D-vitamin hjælper børn med autisme

Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men vi kan ikke danne D-vitamin i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt. Problematikken forværres, fordi nutidens børn og unge opholder sig mere indendørs, eller også bliver de smurt ind i for meget solcreme.
En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme. Et placebokontrolleret studie, publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry, har for eksempel afsløret, at tilskud med D-vitamin kan forbedre autismesymptomer såsom hyperaktivitet, social tilbagetrækning og andre funktionsnedsættelser.
Det er samtidig alarmerende, at mange børn fødes med mangel på D-vitamin eller får D-vitaminmangel senere hen, da D-vitaminet regulerer adskillige processer i hjernen – herunder kontrol af gener, syntesen af neurotransmitteren serotonin og inflammationsprocesser.
Der findes også andre risikofaktorer for at udvikle sygdommen, men meget tyder på, at mangel på D-vitamin er den røde tråd, der både kan have betydning for aktivering af genetiske og miljømæssige faktorer.

Førende forskere antager, at den moderne levevis og kampagnerne mod hudkræft har bevirket, at folk nu undgår solen så meget, at D-vitaminmangel er blevet langt mere udbredt. Det kan blandt andet være en medvirkende årsag til den stigende forekomst af autisme, depression og andre neurologiske sygdomme.

Hjernen og nervesystemet behøver rigelig omega-3

Hjernen indeholder store mængder omega-3. Omega-3 formerne DHA og EPA har særlig stor betydning for en enzymaktivitet kaldet NOS (nitrogenoxidsyntase-aktivitet), der er vigtig for hukommelse og indlæring.
Mens D-vitamin som beskrevet indgår i syntesen af serotonin, er der brug for DHA og EPA, så serotonin kan fungere optimalt i hjernen. Da DHA er en meget langkædet fedtsyre, fylder den mere i den enkelte cellemembran, og det er med til at gøre cellemembranen mere smidig og fleksibel, hvilket har stor betydning for cellens kommunikation og arbejdsevne. På den måde er DHA også med til at gøre nervecellernes serotoninreceptorer mere sensitive over for serotonin.

Omega-3 fedtsyrer, depression og ADHD

Stadig flere lider af depression, og det gælder også børn og unge. Ifølge et nyt studie kan tilskud med omega-3 fedtsyrer være effektivt ved depression, hvor den nødvendige dosis og behandlingstid afhænger af patienternes niveau af omega-3 fedtsyrerne i blodet. Da man har fundet en sammenhæng mellem depression og inflammation i hjernen, spiller omega-3 fedtsyrernes evne til at dæmpe inflammationer også en rolle.
Andre studier viser, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan have en positiv effekt på ADHD.
Desværre er der mange børn, som får alt for lidt fed fisk, som er den bedste kilde til omega-3. De får samtidig for meget omega-6 i en dårlig kvalitet gennem margarine, færdigretter, chips og pomfritter. Ubalancen mellem omega-3 og omega-6 øger risikoen for inflammationer i hjernen og en række neurologiske sygdomme.
Tilskud med fiskeolier indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, som vi har lettest ved at udnytte.

Det antages, at omkring en tredjedel af depressive patienter har høje niveauer af inflammation i hjernen, som ofte er en følgevirkning af den moderne levevis med for meget bugfedt og mangel på næringsstoffer som omega-3 og D-vitamin.

Næsten alle børn med ADHD mangler magnesium

Selvom 80 procent af ADHD tilfældene tilskrives arvelige faktorer, kan det ikke forklare den voldsomme stigning, da vores gener ikke kan ændre sig sådan på få årtier. Der må altså være noget i kosten og miljøet, som fremmer sygdommen.
Ifølge et studie, som har været publiceret i PubMed, mangler hele 95 procent af 116 undersøgte børn med ADHD magnesium. Da magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, som blandt andet er vigtige for overførsel af nerveimpulser, bør alle med ADHD sørge for at få nok magnesium gennem kost eller tilskud. Magnesium bør desuden være i balance med calcium, da for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud kan forskubbe forholdet til magnesium i en negativ retning og stresse cellerne.

Det er især børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse, der spiser usundt

Den sociale ulighed er vokset markant. Det er derfor muligt, at en hel families dårlige spisevaner spiller en større rolle for udviklingen af ADHD end selve generne, som står for skud, når flere familiemedlemmer rammes af sygdommen.

Magnesiumtilskud kan lindre angst, stress og depression

Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

Frugt og grønsager, og især de mere kompakte, er gode kilde til magnesium og B-vitaminer. Men en undersøgelse foretaget af Gartneribruget afslører, at hele 85 procent af de danske børnefamilier spiser under det halve af den anbefalede mængde frugt og grønt.

B-vitaminerne har betydning for vores mentale sundhed og kognitive evner

De fleste B-vitaminer har betydning for energiomsætningen, hjernen og nervesystemet. Da B-vitaminerne er vandopløselige, har vi brug for en daglig og tilstrækkelig tilførsel, så cellerne får en konstant forsyning til de mange enzymprocesser.

Udvalgte B-vitaminers betydning for vores mentale sundhed og kognitive evner

B1-vitamin: Nerve- og hjernefunktion.
Mangel kan medføre angst og selvdestruktive tanker.

B3-vitamin: Reparerer skader på nervecellers dna. Dannelse af neurotransmitteren serotonin og indre ro.
Mangel kan føre til angst og aggressioner.

B5-vitamin: Regulerer sammen med folinsyre og C-vitamin produktionen af adrenalin og kortisol.

B6-vitamin: Syntese af neurotransmittere som dopamin og serotonin. Opretholdelse af mental balance.

B12-vitamin: Bloddannelse samt vedligeholdelse og nydannelse af nerveceller.
Vigtig for kognitive funktioner som koncentration og hukommelse.

Et nyere studie tyder på, at B-vitaminerne bliver endnu mere effektive, når kroppen samtidig er velforsynet med de omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som findes i fiskeolier.

Folinsyre reducerer risikoen for autisme forårsaget af pesticider

Gravide anbefales at tage tilskud med 400 mikrogram folinsyre (B9-vitamin), da det reducerer risikoen for misdannelser i fostrets neuralrør, rygmarv og hjerne. Ifølge et nyere studie, publiceret i Enviromental Health Perspectives, kan større mængder folinsyre også reducere risikoen for, at barnet udvikler autisme forårsaget af pesticider.
Det vides, at folinsyre spiller en afgørende rolle for en proces, hvor der tændes og slukkes for gener. Folinsyre har også betydning for reparation og syntese af DNA. Dette er særlig vigtige processer under fostrets udvikling, hvor der er en hurtig celledeling. Ved at indtage mere folinsyre kan man således understøtte disse funktioner. Det er teoretisk muligt, at disse funktioner også inkluderer reparation af DNA, som er ødelagt af pesticider.
Under alle omstændigheder bør gravide få nok folinsyre og så vidt muligt undgå pesticider og andre miljøgifte.

Det er særlig vigtigt at få regelmæssige sunde måltider i puberteten, fordi man vokser så meget

Husk også det stabile blodsukker

Mange børn og unge får ikke morgenmad, frokost eller et tiltrængt mellemmåltid om eftermiddagen. Eller også er kvaliteten af deres måltider så dårlig, at det ikke mætter og forårsager lavt blodsukker. Men hjernen har brug for en konstant tilførsel af brændstoffet glukose, og hvis denne tilførsel svigter, bliver børnene trætte, uopmærksomme, hyperaktive eller negative. Det ustabile blodsukker og manglen på næringsstoffer kan også bane vejen for overvægt og de psykiatriske diagnoser.
Derfor bør alle børn først og fremmest have solide, nærende hovedmåltider, som også inkluderer grove grønsager, uspolerede fedtstoffer og fed fisk. Mange har også brug for et sundere mellemmåltid om eftermiddagen. Samtidig bør sukker, sodavand, søde sager, pizza, chips og andre tomme kalorier begrænses til et minimum. Det skyldes, at sukker og andre raffinerede kulhydrater dræner kroppen for B-vitaminer, C-vitamin, calcium, magnesium og zink, som nervesystemet netop har brug for.

Skolebørnsundersøgelser viser, at hver femte elev i femte klasse ikke spiser morgenmad på alle hverdage

  • 19 % af de 11-14-årige og 34 % af de 15-19-årige spiser ikke frokost hver dag
  • De fleste børn og unge får ikke nok frugt og grønt - og mange spiser aldrig fed fisk
  • Tre ud af fem børn spiser for meget sukker
  • Der er en sammenhæng mellem deres usunde levevis og fordoblingen af psykiatriske sygdomme som ADHD, autisme, depression og angst.
  • Det er især mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium, som øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme
  • Sund kost og relevante tilskud kan ofte gøre en positiv forskel

Referencer.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fordobling-af-diagnoser-til-boern-og-unge-saetter-kommuner-under-pres

http://www.kl.dk/Momentum/Andelen-af-born-og-unge-med-en-psykiatrisk-diagnose-fordoblet-pa-fa-ar-id236192/?n=0

DTU Fødevareinstituttet. Flere voksne i Norden spiser usundt. Januar 2017

https://www.vitamindcouncil.org/health-conditions/autism/

R.P. Patrick, B.N. Ames. Vitamin D hormones regulates serotonin synthesis. The FASEB Journal 2014

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4968854/

Helen Saul Case. Magnesium demper hyperaktivitet blant AD/HD-barn. Helsemagasinet Vitenskap og fornuft. 2017

Kozielec T et al. Assessment of magnesium levels in children with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)

Neil Bernard Boyle, Clare Lawton and Louise Dye. The Effects of magnesium Supplementation on Subjective Anxiety and Stress – A systematic Review. Nutrirnts 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5452159/

Rebecca J. Schmidt et al. Combines Prenatal Pesticide Exposure and Folic Acid Intake in Relation to Autism Spectrum Disorder. Enviromental Helath Perspectives. 2017
https://ehp.niehs.nih.gov/ehp604/

https://www.folkeskolen.dk/530650/adhd-paa-menuen--kan-vi-blive-enige

https://www.netdoktor.dk/boern/skoleboern_kost.htm

http://nordicparenting.dk/2017/02/03/se-meget-sukker-dine-boern-max-boer-faa-gamle-spiser/

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Måltidsmærke_skal_fremme_sund_skolemad.aspx

  • Oprettet den .